I fredags kom min bror så og hentede mig og vi kørte sammen til Sjælland i hans bil. Vi nåede til Lyngby ved ca. 16.00 tiden, fik en kop kaffe/the og tog derefter bussen ind til sygehuset sammen med mor. Mormor ligger på Gentofte Amtssygehus - på en tre-sengs-stue. Da vi kom, sad hun og hang i en stol ved siden af sin seng. Men hun lod da til at kunne genkende både min bror og mig og virkede også glad for at vi kom så langvejsfra og besøgte hende. Men hun sad bare i stolen og hang og halvsov det meste af tiden. Og hun var svær at få kontakt med. Svarede ikke rigtigt når vi spurgte om noget. Og da de kom med aftensmaden - som for det første var en ret for småtsspisende - så sad hun bare med hænderne i skødet og så på det indtil min mor begyndte at made hende. Sådan har jeg ALDRIG set min mormor før ! Og hun sad også ind i mellem og spurgte os "Tror I virkelig, at jeg kommer til at opleve min fødselsdag ?" eller "Tror I da, at jeg lever så længe ?" Den slags spørgsmål kom hun med. En af mine veninder sagde, at det tydede på at min mormor var blevet livstræt - træt af livet. Men hvordan kan det være gået så hurtigt ? Sådan kender jeg jo slet ikke min mormor ! Og så talte sygeplejerskene om at de måske ville sende min mormor hjem torsdag - det ville have været i morgen ! Sådan som hun havde det og så ud ? Hun bor alene ! Hvordan skulle hun kunne klare sig selv, når hun sidder og halvsover hele tiden, ikke spiser og drikker selv, ikke kan gå på toilettet selv, har brug for konstant pleje ? Og så ville de sende hende hjem ! Men sådan gik det heldigvis ikke. Jeg talte med min mor igår. Min onkel's dame havde talt med de kordinerede sygeplejersker og det er nu aftalt, at min mormor bliver hvor hun er, indtil der er fundet en slags aflastnings-løsning og så vil mine to onkler og min mor tale med min mormor om muligheden for at hun skal på plejehjem - det er jo noget hun selv skal sige ja til, inden hun kan blive skrevet op. Men indtil videre får hun den pleje hun skal have på sygehuset.