Først til jul kommer de næste afsnit af Krøniken! Det er længe at vente. Jeg er først begyndt at følge med i de senere afsnit, og er blevet ret begejstret for serien, dens mange finurligheder og karikerede rollemodeller.

I går var vi i Odense, og det var ret hyggeligt. Vi havde svigermor med fra Skive. Det var ellers lige ved at vi ikke kunne komme afsted, da der var lidt bøvl med bilen. Det viste sig at den havde ca. 5 liter olie for meget på, og røgen stod ud, på vejen mellem Vinderup og Struer.
Dette blev det varme og sjove emne under besøget.

I fredags var jeg på poweshopping i Lemvig, og fik bl. a købt bukser, skjorte, bluse, cd og et par småting. Jeg elsker at købe ind og komme hjem og tømme alle poserne og kigge på det jeg har købt.
Jeg var også til frisøren. Det har frisket toppen op, og jeg måtte jo lige have et par hårprodukter med. Det hele løber op, og allerede nu har jeg brugt et par tusinde kroner i denne måned.

I går aftes var der en stor og flot halo omkring månen. I det hele taget er himlen og især stjernehimlen usædvanlig klar her ude på landet. Der er en betydelig forskel på udsynet til Mælkevejen, end der var da jeg boede i Struer.
Mars står lysende klar som den ikke har gjort i 60.000 år. Den var lysende rød i sommer.
Måske mennesket engang i en fjern fremtid bosætter sig på Mars. Hvem ved?

Jeg faldt over en spændende artikel om multiverser, som jeg vil have printet ud snart.

Mit humør er som det plejer. Alt hvad angår arbejdsmoral og ansvar for andre mennesker står mig meget højt, men når det kommer til studier og ansvar for egen læring, halter jeg gevaldigt bagud. Det er som om jeg bliver usikker, når skolen kommer ind i billedet. Da vi var i praktik, var jeg ikke i tvivl om at det var denne vej mit liv skulle gå. Nu er tankerne anderledes og mere dystre.
Det irriterer mig grænseløst og gør nattetimerne søvnløse og laver ridser i sindet.
Hvad er jeg for en? Hvorfor handler jeg som jeg gør? Hvorfor gør jeg alting mere besværligt for migselv? Hvad er der galt med mig? Hvor er det præcis det gør ondt og hvad kan jeg selv gøre ved min situation?
Mine spørgsmål er utallige.
Hvorfor skal man være så usikker på sig selv i en alder af næsten 29 år?
Kan nogle give mig svar på mine spørgsmål?
Skal man ikke have styr på det hele og balancere i sig selv, længe før man fylder 30? Er det ikke sådan man skal være?
Er jeg virkelig den eneste, der ikke endnu har formået at fuldføre min uddannelse, men har hængt fast på arbejdsmarkedet? Er jeg virkelig den eneste der ikke er gift, har børn og hus? Er jeg den eneste, der bliver overrasket og skuffet over mig selv og den måde hvorpå jeg til tider vælger at håndtere mit liv? Kan det virkelig passe?