Jeg hænger lidt i bremseren i aften. Jeg er trist og modløs. Jeg er tilbage i Janteloven og i mit hoved runger et "Du skal ikke tro, at du er noget". På lystavlen, som jeg ser foran mig, står med store selvlysende bogstaver "Det kan du ligeså godt kan lade være - det kan du alligevel ikke finde ud af."

Lige nu ligger min selvtillid og troen på mig selv et godt stykke under knæhøjde. Jeg er kravlet ned i et af de der sorte huller, hvor jeg vil sidde og have ondt af mig selv. Jeg ved, at jeg nok skal komme op igen, men lige nu har jeg bare brug for at være dernede. Jeg vil sidde ligeså stille i dyndet og finde ud af, at livet ikke altid kan være lutter lagkage og jeg vil svælge i selvmedlidenhed en kort stund.

Lige nu er mit tilværelse surt og gråt og jeg har ikke lyst til noget som helst. Dog sidder jeg her og skriver dagbog for i det mindste at få hældt vand ud af ørerne. Som jeg har det lige nu, er jeg ikke spor positiv, men jeg ved, at det er positivt også at være kendt med de triste og trælse tanker. I disse aftentimer er jeg ked af min skæbne og jeg har fundet min sorg frem, over at have fået en kronsik sygdom og at jeg dermed måtte sige farvel til så meget i mit liv, som jeg ikke længere kan klare.

Hvad er det der gør, at tunge tanker og håbløshed slår sig ned over mig, som et lyn fra en klar himmel. Hvad er grunden til at jeg pludselig er mismodig. Ja - det kan såmænd bare være et lille ord eller en forkert handling, der gør udslaget. Det kan være en oplevelse, der har bragt mig ud af fatning. Årsagen, der i denne stund, er så svært at begribe og uden hoved og hale, er måske i morgen eller overmorgen blot en lille bagatel, som jeg kan grine af.

Småting, der normalt er en selvfølge er lige nu blevet irriterende og næsten ikke til at komme over. Jeg vrisser inde i mig selv og jeg er sur og vil bare være mig selv, så nu daffer jeg op under min dyne, tuder en lille stykke og håber på, at nattesøvnen vil være en god helse for min - i øjeblikket så triste og trælse sind.

Selvom jeg er sur og ked ligenu, er jeg dog taknemmelig for, at jeg kan logge mig ind på Fyldepennen og skrive mine dystre tanker ned i min dagbog.

Ikke flere trælse tanker fra mig i denne omgang. Kun et sidste lille pip.

Godnat fra en trist Nellemor.