Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved det virkeligt ikke.
Med LM og dl.
Jeg har lyst til at skælde dl ud. Virkeligt skælde ham ud. Fortælle ham at han har ØDELAGT mig. Forandret mig. At han fik mig til at hade den stodder jeg var. At jeg fucking elskede ham og at det var derfor jeg ikke turde. At jeg var mig selv sammen med ham. Skælde ham ud, fordi han gjorde mig glad. Slå på ham, skubbe til ham.
Jeg ville så gerne have ham... Kunne ikke. Kan ikke. Nu er det forsent.

Alt er forsent.

LM, tør ikke tro på mere, tænke mere, før han skriver. Før jeg skriver.
ved stadig ikke hvad jeg skal skrive... "hej hvad laver du"
Han er på arbejde... og kommer først hjem halv ti.... så skrives vi der... ELLER HVAD???
Er bange for at han ikke "tør" skrive...
Troede, at mænd var ligeglade, at de kunne holde til at blive afvist. At de ikke havde noget i mod at starte en samtale og tage intiativet til en masse. Troede ikke kun det var når de var stive... Troede seriøst det var sådan en gang... Nu ved jeg det er anderledes.
Uheligvis er mænd nogle fisser. De tør ikke en skid mere end mig. Nogle gør, mange gør ikke. Dem jeg kender, dem der skal turde, tør ikke.
De er nogle forbandende femifisser....