Sidder og hører emopunk-sange, der alle minder mig om M. Var inde og tjekke ham ud på det forum, vi begge er på. Og skrev til ham fra NY, fordi jeg havde hørt et af vores fælles bands.

Han flytter i hus med kæresten. Og jeg prøver at helgardere mig selv mod at blive for ked af det, hvis jeg ikke holder til det her. Hvor er jeg dog ynkelig - og hvor er jeg dog let at gennemskue. Føler ikke en skid for M mere, men er bange for at føle for meget for S. Har altid været god til at narre mig selv, men den duer ikke mere.