Jeg er så heldig at få lov at være med til weekendtræf i forbindelse med forberedelse af Fyldepennetræf. Solen skinner, fuglene synger og der er stilhed og idyl i Peters sommerhus. Det hele er ideelt til bare at slappe af - men sådan er det bare ikke. Vi skal ski lave noget - og hvordan slipper man så for det. Jeg har valgt at sætte mig her og skrive en lille dagbog i stedet. Om lidt er jeg nok klar til at gå i gang med. Jeg sidder vel også med lidt skyld, men i øjeblikket sidder de andre også og holder kaffepause - så alt skal nok gå.

For tiden er skyldfølelsen nok den største følelse jeg har. Det er som om jeg sidder fast i edderkoppespind. Jeg sidder og spræller og kan vel godt komme fri, hvis jeg ønsker det - men jeg ved ikke, hvad der vil ske, hvis jeg med mine skarpe hjørnetænder bider mig løs og kommer tilbage i min tilværelse som før. Er jeg parat til at slippe spindet? Er det, det jeg vil? Ja, siger min fornuftige ego, mens mit indre siger noget andet. Denne skyldsfølelse fylder så meget i min bevidsthed, så jeg har meget svært ved at finde mit virkelige gode humør. Jeg vakler, fordi jeg er besat - stadigvæk. Løsningen på mit problem, der fylder så meget i mig, ville ganske enkelt være at slippe fri af spindet. Det lyder meget nemt, men jeg er i den situation, at jeg samtidig føler, at jeg ville gå glip af noget. Efterrationaliserer jeg, hvad er det så jeg vil gå glip af i forhold til det, jeg går glip af i mit rigtige liv, men jeg sidder og spræller i spindet. Hmm - se det var et nyt spørgsmål, som jeg ikke har tænkt på før. Det må jeg vist hellere bruge noget tid på - sætte de to tilstande op mod hinanden og se, ad der vejer mest til fordel for mig selv. I bund og grund handler det hele jo om at have et godt liv - og vel helst i de gamle, gode og vante omgivelser. For jeg er jo en utrolig heldig pige, der har en msse gode værdier i livet. En dejlig mand, der elsker mig og vil gøre alt for mig og 3 vidunderlige børn, der gør mig stolt. En stor familie og et dejligt stort netværk. Jeg har nogle gode evner og er kreativ - kan sagtens finde ud af udfylde min dag. Set i relief til at hænge fast i soindet, hvad er det så jeg vil?

Hm - sådan kan det gå at slippe for arbejdet og sætte sig til at skrive dagbog. En masse nye tanker dukker op - selverkendelse frem for kampen mod skidtet. Vel ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg tror faktisk, at humøret steg væsentlige grader, så nu er jeg parat til at knytte knoerne igen og fedte videre med vand og sæbe. Her skal jo være fint, når træffet oprinder om fem uger.

Jeg vil arbejde videre mod en løsning og så vil jeg ud i solen, for nu holder de to andre piger sørme kaffepause igen.

Jeg vil ønske alle en superdejlig weekend udi landet. Nyd det gode vejr og hold øje med bøgen - den er så flot.

Hyggehejsa fra en lidt nærmere på vej Nellemor.