17 år siden

Livet med de hårde stoffer

Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
2 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
9 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
5 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
8 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
10 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
5 år siden
I'm back!
Gittepigen
10 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
10 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
9 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
10 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
8 år siden
Еnke
Halina Abram...
6 år siden
man er alene man længes efter at være scocial, men et eller andet hæmmer det man isolerer sig og vil helst ikke vise sig, man ønsker sig at være usynlig angsten for en til at blive i sit hjem bag de tonede ruder, bare gemme sig væk fra den verden som for en skulle være åben, men man trækker sig så meget ind i sig selv at verden omkring en er skræmmende.
man tager en øl i sit stille sind og man tager en til som går hen og bliver flere, for hver øl man tager bliver man det mere modig så modig at man tør våge sig ud i den skræmmene verden hvor man opsøger nogen som en selv, man snakke med dem og med møjen og besvær dingler man hjem efter, for at få sovet den ud så man næste dag kan tage endnu en tur i samme rytme.
andre tager et fix for at komme væk fra den virkelige verden, man drager ind i en dejlig verden hvor alle er gode mod hinanden, man ser et sted som man kun ser i drømme, man ser sig selv løbe rundt med de børn som er blevet fjernet fra en man, tumler sig i solskindet, latteren høres i miles omkreds.
Man for en brat opvågenhed og ser den virkelige verden, man ser sig omkring leder febrilsk efter et fix i det rod man har hvor man bor vælter askebæger som flyder over alt, roderi tøjet på gulvet der ikke har set en vaskemaskine i flere måneder skubber til glas og kopper der ryger på gulvet og splintres i tusind stumper, man skære sig man græder man ryster man er snavset vakler rundt, finder noget snavset tøj lægger en makeup som ser forkert ud og vakler ud af døren i håb om at få en kunde der vil betale for ens krop, man er lige glad hvordan manden ser ud bare han betaler så man kan komme tilbage til det sted hvor man kun er i drømme.
man tager sit fix og forsvinder langsomt fra den virkelige verden man drager så meget afsted at man aldrig vender tilbage, derefter kan den familie der forgæves har prøvet at hjælpe deres barn drage til kirke gården og lægge en blomst og ønske i deres stille sind at de have græbet ind noget før og måske hjulpet barnet til helbredelse, og prøve at spørge sig selv hvad de har gjort forkert.
ja ensomhed er en barsk ting oftes ender det med det jeg her har skrevet men den kan også bare få en til at få en angst neurose så man ikke kan holde ud at være blandt andre mennesker, vis der er for mange,
man trækker sig ind i sig selv og bliver bag de tonede ruder kommer kun ud når det er højest nødvendigt.
andre undgår at opsøge venner forde man føler man ikke slår til føler man ikke kan komme i kontakt med nogen, fordi man føler sig forkert siger det forkerte gør tingene forkert går i det forkerte tøj man føler sig ikke noget vær føler ikke man slår til blandt nogen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Livet med de hårde stoffer er publiceret 18/08-2006 16:55 af ingelnielsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.