I går havde jeg den dejligste dag på en lille ø, hvor jeg jo behandlede 10 mennesker. Aldrig har jeg oplevet en dag så fuld af små mirakler. Lige meget, hvad jeg gjorde, lykkedes det. Da jeg stod på færgen på vej hjem, tænkte jeg, at det sgu nok bare var en drøm. Alle ti mennesker gav mig deres livshistorie, nogle inspirerende, nogle gruvækkende og andre fulde af maleriske beskrivelser om fremmede lande. På vej hjem, kom færgemanden hen og vi fik en god lang snak om at træffe de rigtige valg og om at være ansvarlig for egen hverdag. Han sagde, at det ikke kun gælder om at skabe sig det job, man ønsker og nyde det, men for ham i højere grad at få udfyldt fritiden med mennesker, han holder af at være sammen med, nemlig de unge mennesker på øen. Det var altså en inspirerende samtale.
På vej hjem i bilen, skulle jeg over Svendborgsundbroen. I guder, det var smukt. Jeg var nødt til stoppe, stige ud af bilen og indånde den friske luft. Et ældrepar havde fået samme ide, og de spurgte, om jeg var derfra. Næ, jeg var jo fra Nyborg. Nå, men der havde deres søn lige været i sidste uge. Han havde været hos en heksedoktor, der bare ved at stikke et par nåle i ham, havde fjernet hans hovedpine, som han havde haft i 3 år efter et fald. Så hende skulle de have fat i og se, om hun kunne hjælpe med et hold i ryggen. Hun hed Heidi...mon jeg kendte hende??? Næææ, sagde jeg, det gjorde jeg ikke. Så når de ringer, får de sig en lille overraskelse. :)

Da jeg fik åbnet min computer, lå der bl.a. mails fra AOF: "Da der nu er nok tilmeldinger, skal du starte dit hold med massage torsdag aften. Vi glæder os til at byde dig velkommen som underviser hos AOF" Sikke en dag.....

Næste mail: " Da det er kommet os for øre, at du starter projekt vedr. terapihund, er vi interesseret i samarbejde omkring dette. Vi har haft kontakt til Fyns Amt, der gav os din mail. Vil du ringe os op mandag? Med venlig hilsen Fysioterapeuterne på institutuionen xxxx"


What a day....siger jeg bare...