Det kan godt være jeg altid forsvarer mig med at jeg har haft nogle spændende oplevelser,som jeg ikke ville være foruden, når jeg omtaler mine eks-kærester.

Men der er sgu også nogle ting jeg gerne ville være foruden og det er her, jeg står af overfor mænd - jeg forstår dem bare ikke!


Min seneste ex skrev midt i snestormen, om jeg ikke havde en god historie fra min arbejdsplads angående mennesker, der var kommet galt af sted (døde!) pga den megen sne og problemerne med at komme frem. Han er journalist og arbejder på "den lokale sprøjte" og de manglede de god historie...!

Jeg var målløs og sikkert også temmelig naiv ved at blive så overrasket over at blive spurgt...

Inde i mit hoved har jeg i flere dage opbygget en smøre, han skal have tilbage i fjæset...!

Desuden skyldes en sådan given situation også vejrligt og kan derfor ikke nødvendigvis ledes tilbage på menneskelige fejl, men bare tragiske omstændigheder. Det skal lige siges, at jeg ikke har oplevet nogle ting i denne retning under snestormen...

Efter alle de her historier, der er kommet frem med omsorgssvigt, er jeg tilhænger af at konfrontere de implicerede og forsøge at rette op på manglerne, inden man udstilles på landsdækkende tv. Det vigtigste er vel at de stakkels mennesker, som svigtes får den rette hjælp og ikke at skræmme alle potentielle kommende pædagoger og andre omsorgspersoner væk fra et fag, hvor der er hårdt brug for dem... Nu tør ingen da arbejde disse steder!



Nå men en anden ex har jeg været med på indkøb for at købe undertøj til hans kæreste. Hvad sker der!

Han spørger mig til råds og jeg svarer, at han da må vide, hvad der passer til hende... Han siger: "Jamen det er jo derfor du er med" HALLO...! jeg blev ligesom ikke spurgt, pludselig står vi i lingeriafdelingen og du fortæller, du vil købe undertøj til din kæreste. Jeg har ikke bedt om at komme med!!! Desuden har jeg aldrig mødt hende...

Måske er jeg bare sippet, men er det ikke lidt mærkeligt?