13 / 2 – 07

Jeg har nu fået antidepressive i en uge, men jeg er ikke oppe på fuld dosis endnu. Fa har arrangeret morgenhjælp, i form af A, så jeg ikke står alene med børnene. Måske er det derfor jeg har haft et par rimelige dage. Visheden om at man ikke er overladt til sig selv er god. I morgen kommer Ka og snakker med mig. Jeg skal bare have helt ro på og ikke for meget om ørerne, så går det bedre. De 2 dage her har jeg været vågen fra kl. 5. Jeg har ikke kunnet sove. Jeg har lavet en regel der hedder Nul rengøring, så der er heller ikke noget pres der. Jeg er usikker på hvad der sker hvis jeg lægger presset tilbage på mig. Jeg tror ikke jeg kan klare det.

15 / 2 - 07

I morgen kommer He og holder foredrag, det bliver så spændende. Jeg er spændt på om det udløser noget mere kontakt til far og farmor eller om det virker modsat. Det håber jeg ikke.
Ri skal klædes ud som Rødhætte i morgen. Bare jeg nu ikke glemmer det, det ville være katastrofalt!
Hun skal over til sin far i morgen. Søndag skal hun til fastelavn her og så tilbage igen indtil onsdag.
Jeg er meget træt nu, det er hårdt at stå tidligt op, når man ikke er vant til det. Men min krop og psyke har bedre af det på længere sigt. Dagen i dag har været ok.

16 / 2 - 07

Jeg var ved lægen i dag og blev sat op på 30 mg Citalopram. Jeg fik en ny tid 7. marts.
He har været her og holdt alle tiders foredrag for min familie og venner. Det var bare super.
Jeg har svært ved at skrive noget om det lige nu. Det er slet ikke fordøjet.

19 / 2 - 07

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Jeg føler mig tom og forladt. Jeg har svært ved både at være sammen med børnene og også svært ved at de ikke er der. Det gør mig ked af det at jeg ikke magter dem. Men det tager virkelig pusten fra mig.
Fastelavn i går. Alt for mange mennesker. Ri blev ked af det, genert. Turde ikke rigtig slå til tønden. Ma blev kattekonge med Sø’s hjælp… Jeg gik efter Ma fik sin præmie. Jeg kunne ikke være i det lille rum med alle de mennesker. Det var ganske enkelt alt for larmende og socialt. Lidt efter kom de andre hjem igen.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal tage mig til nu. Det bliver vist knækbrød med ost og så ned til pc’en.
Vi besøgte Br, Be & Ed i lørdags. Det var hyggeligt. Br så min far i fredags og sagde til mig at hvis hendes far var sådan så ville hun blive skuffet. Det er jo sådan jeg har det, jeg er skuffet.
Han har spurgt om han kunne have Ri hele ugen og vi sagde ja. Ma er hos Er & To. Det har jeg det blandet med. På den ene side er det godt for ham, på den anden side, så savner jeg ham. Han er en sød, men krævende dreng. Men jeg ville ikke kunne magte at stå op med ham alene og jeg tør heller ikke rigtig være alene med ham af frygt for at det skulle gå helt galt. Men det er heller ikke nemt at undvære ham. Jeg venter med længsel på at medicinen skal virke. Hvis den kommer til det, det håber jeg selvfølgelig på. Men hvorfor skulle den ikke hjælpe? Hvorfor skulle jeg være uheldig?
Jeg er træt og slidt af min situation. Jeg vil have det godt igen og et bedre forhold til børnene igen. Jeg vil have et godt liv, det hele er bare så svært lige nu.
Inderst føler jeg for det meste bare tomhed, som om jeg savner et eller andet. Når jeg går i seng om aftenen, har jeg tit sådan en følelse af ”Øv, var det det?” Det er svært at forklare. En uro, indre rastløshed.

20 / 2 - 07

Klokken er 7 og jeg er på vej op af min seng. Hvad skal man skrive når man er så tom som mig? Det er svært at finde ud af hvad man skal foretage sig, når man ikke ved hvad man har lyst til. For det aner jeg virkelig ikke.
Egentlig ville jeg måske godt på biblioteket, men jeg ved ikke hvad jeg skal låne go der er også bare alt for mange mennesker. Men jeg er da ikke sikker på om jeg nu virkelig gerne vil derhen alligevel. Jeg aner ikke hvad jeg vil.

21 / 2 - 07

Jeg klarede det! Jeg gik alene med Ma i dag. Det var godt nok hårdt, men jeg gjorde det. Det gik op for mig i går, at det slet ikke gir mening noget af det når børnene er væk længe. Så er der intet indhold. Nu ligger jeg mig lidt og får varmen i benene igen, det er koldt udenfor og det regner.

25 / 2 - 07

Det har været en svær weekend. Mormor faldt natten til fredag og brækkede højre hofte. Hun ligger nu på Svendborg sygehus. Jeg fik det at vide af Jens fredag kl 10.
Vi besøgte hende i går, hvor hun sov det meste af tiden og vi havde stort set ikke kontakt med hende.
I dag blev hun sat op af nogle portører, mens vi ventede udenfor på at få lov at gå ind igen. Hun er ked af det og har det slet ikke spor godt. Det er så svært at se hende have det på den måde. Hendes største ønske er nok bare at komme hjem, men lige nu er det desværre umuligt. Jeg har mine tvivl på om hun nogen sinde kommer det mere. Jeg vil have min mormor tilbage.
Mor var på besøg i går samtidig med os. Vi snakkede om at masse. Jeg kan ikke huske ret meget af det. Jeg tror gerne hun vil have mig i hendes liv, men hun er bange for at jeg skal såre hende igen. Jeg vidste egentlig ikke at jeg betød så meget at jeg kunne såre hende, for det må det jo betyde. Det er lidt svært lige nu at forholde sig til at tingene måske ser anderledes ud end jeg længe har forestillet mig. Mit billede af verden har pludselig ændret sig meget.

26 / 02 - 07

Jeg har ligget vågen 1 time i nat og spekuleret på mormor og mor. Jeg er så forvirret over det hele. Jeg vil gerne have mor tilbage i mit liv, men jeg er nok bare bange for at komme til at træde ved siden af. Det hele er så svært og optager mine tanker 100%. Energien er ædt op, så A er gået alene med børnene i dag og kommer nok til det i morgen igen, jeg tror at det kræver at der kommer noget styr på hvad der skal ske med mormor og forholdet til mor skal udredes, før jeg igen kan slappe af i hovedet og få tankerne til at køre i en anden retning. Det er trættende og opslidende, men jeg kan intet gøre for at hinde det. Det her er stækt og har sine egne kræfter og vilje.
Det er som om mor vil have mig til at love at jeg aldrig vil såre hende igen, før hun vil lukke mig ind i hendes liv igen.
Det løfte vil jeg jo aldrig kunne give hende, for livet er uforudsigeligt. Præcis lige som hun heller ikke kan give mig det løfte.
Ingen ved om nogen af os vil kunne holde det før livet er slut.
Så er dagen slut. Min plan er at besøge mormor i morgen, hvis der er energi til det. Det håber jeg selvfølgelig meget på der er. Jeg vil købe et blad med at læse lidt i. Jeg ved dog ikke om jeg vil kunne klare at være afsted hele dagen. Ellers må jeg tage hjem til middag.
Jeg håber ikke jeg vågner og spekulerer igen i nat. Vi kom for sent op fordi vi sov fra alarmerne. Det var ikke så godt.

01 / 03 – 07

Så er A lige gået med børnene. Jeg ved ikke rigtig om jeg skal lægge mig og sove eller om jeg skal besøge mormor. Jeg tror ikke rigtig jeg kommer afsted i dag. Jeg er vist stadig noget udmattet fra i tirsdags. Men mormor ville nyde godt af et besøg, er jeg sikker på. Nu må vi se.

02 / 03 - 07

Jeg fik besøgt mormor i går og bagefter tog jeg på besøg hos mor. De er flyttet. Det er et gammelt hus de har gjort en del ved, men mangler stadig meget. Egentlig forstår jeg ikke rigtig hvorfor de flyttede, men det er jo heller ikke min sag. Men hvis de har det godt med det, så er det jo fint.
Jeg har overvejet at lave et album med billeder til mor, så de kan få lidt indtryk af de første år af børnenes liv. Det mangler de jo. Det føles godt og helt rigtigt at have fået kontakt igen. Det er bare lidt ærgerligtat det lige skule være i anledning af at mormor er kommet il skade, men sådan er det altså bare.
Vi var i Bilka i går. Mor købte blomster til den helt store guldmedalje og slik til ungerne. Hun og Nikolaj var med hjemme og se børnene i går efter vi var i Bilka og det syntes mor var rigtig dejligt. Nu skal hun lige øve sig lidt på at være mormor.