Claus blev i dag ringet op fra den mellemstes praktikplads. Han er i gang med en landbrugsmedhjælper uddannelse. Knægten havde over for en anden medhjælper, givet udtryk for at han ønskede at stoppe uddannelsen. Han gad / orkede det ikke mere. Bondemanden havde bemærket, at hans tidligere ildsjæl for arbejdet og energi niveau var faldet drastisk. Samtidig havde han også bemærket at hans fritid var fyldt op med mange andre gøremål, så knægten ikke fik mulighed for at komme sig oven på en arbejdsdag, og samle energi til den næste. Vi havde ikke hørt om div. problemstillinger omkring praktikpladsen, men viste at han ofte bliv pålagt mere end godt er mht. ansvar for pasning af hans lillebror.
Hans arbejdsgiver har givet ham fri i de næste dage, så han kan rekreere sig lidt. Men hvad hjælper det, når han skal slå græsset ved hans oldemor og passe broren !
Claus har haft en længere snak med ham i dag. Drengen er ved at gå fuldstændig ned med stress. Han er kun 16 år. Vi har tilbudt ham at flytte her hjem, så han ikke har byrden med at skulle passe broren, og han kan få lov til at være barn / teenager. Jeg er rasende på den ko / ex konen ( undskyld udtrykket ). Det var hendes valg at få en efternøler, og så også hendes ansvar. Drengens tanker kredser konstant omkring hvordan hans bror her det, og hvem der passer ham. Han føler et kæmpe ansvar for broren, som er fuldstændig urimelig at forlange af en knægt i den alder. Samtidig er han meget bekymret for hvad der vil ske, og hvem som skal passe ham, hvis han ikke er der.

Nu tager vi tyren ved hornene og skal nok tage skrallet derfor. Det gør os begge utrolig kede af det, at forholdene er så graverende og at hun er så dum. Ved at hun bliver fuldstændig hysterisk, og at vi får sviger mekanikken på nakken, men det er der ikke noget at gøre ved. Men hvis de ikke kan / vil forstå problemstillingerne, så må de ikke være klogere end som så !

Kørte ind forbi min far i går , da mine spådomme omkring få kollegaer på gaden slog fejl. Tænkte at jeg kunne bruge tiden sammen med ham, sammen med min bibber. Låste mig ind som jeg plejer, og undrede mig i første omgang over hundens gøen oppe fra loftet. Troede at han også befandt sig deroppe da hunden plejer at være hans første følgesvend. Slog et blik ind i den lille stue, og så ham sidde på en stol. Han så på mig med et blik som man kunne forvente af en lille skoledreng som var blevet taget med fingrene i kagedåsen, og hilste med et forsigtigt – hej.
Kunne se at han ikke var alene, og at selskabet ikke var hans besøgsveninde, men derimod ” påhænget ”. Vente om på hælen og sagde inden jeg smækkede døren – det er vist bedste jeg går igen. Kan og vil ikke acceptere det kvindemenneske, og hvis han vælger at lukke hende ind, til trods for at hun sidste gang prøvede at stjæle hunden, så må han om det. Kunne i det brøkdel af et sek. jeg så påhænget, se og høre at hun var meget beruset.
Må ærlig indrømme at jeg blev lidt skuffet over at han er så godtroende og naiv at han forsat lader hende betræde hans hjem, kontra hvad hun har budt ham. Vi er efterhånden så langt henne i måneden, at hendes pension nok er sluppet op, og hun skulle ” låne ” penge. Helt sikkert under påskud af at hun gerne ville besøge hunden. Fatter ham ikke -skal måske ikke, vil og ønsker det bestemt heller ikke.

André ringede i går. Han var meget oprørt over en besøgende på stedet, som også har været tidligere beboer. Han havde fortalt om hans medhjælper job på Sølund, som han glæder sig meget til. Den besøgende havde reageret med at sige, at det var kun mongoler som kom til den festival, og så måtte han ( André ) også være mongol. Jeg prøvede at lave sjov med, at så måtte jeg også være mongol, men han var så fortørnet over udtagelsen fra den besøgende, at han ville klage til de ” voksne ”. André er udmærket klar over at han har et handicap, men han er også klar over at det er et skjult handicap, og at man ikke umiddelbart kan se det på ham. Derfor har han det det svært ved at blive sammenlignet med dem som har et synligt. Noget som jeg arbejder meget på at forklare ham.

Har pålagt min lille mand at holde fri i dag. Også godt nok med alle de telefonopringninger han har foretaget i dag. Skal en tur ud på værkstedet, og samtidig ind og underskrive en forlængelse af servicekontrakten. Sælgeren har skubbet den endelig bestilling af en ny bil en måned tid, så der er god tid til endnu.