Jeg fik ikke min revalidering. Det er jeg selvfælgelig ret ked af. Jeg havde håbet på en ny chance. At kunne starte forfra på en frisk og få et bedre liv, men sådan skulle det ikke være. Glæder mig ret meget til at komme ud af systemet, og blive et menneske igen. Det er man nemlig ikke, så længe man er under systemet...man er bare en sag, og så betyder det jo ikke så meget, hvad der bliver bedømt i en sag...det er jo ikke mennesker, vi har med at gøre, vel!?
Skal til samtale hos min sagsbehandler imorgen. Skulle have to relavante stillinger med jeg kan søge, men det har jeg altså ikke. Jeg har ligesom lige være sygemeldt i 3 uger pga depressionen, så det er ikke lige det, jeg har haft overskud til. Det skræmmer mig ad helvedet til at tænke på, hvad der skal ske imorgen. Nåh, vi får se. Jeg har da tænkt mig at fortælle hende, at jeg flytter ned til B indenfor ret kort tid, så det er ikke så relevant at kigge efter stillinger her i byen. Håber at hun er lidt medmenneskelig og forstår, at jeg lige har brug for at komme på plads i en ny by og et nyt hjem, før jeg skal ud at jobbe igen...men så igen...man er jo blot en sag, ikke sandt!?