Sidder og hjælper en veninde med re-eksamen i kemi. Dvs. sidder og hjælper hende med at læse - og komme i tanke om det hele igen. Hun har to dage til at lære HELE pensum - min umiddelbare fornemmelse er, at hun ikke klarer den. Men jeg er optimist, så selvfølgelig klarer hun den - for hvis ikke hun gør, har hun, som hun selv siger spildt et helt år... (Hendes problem i virkeligheden - ikke mit.. Jeg er bestået for længst, og kan ikke helt sætte mig ind i situationen - hvis hun virkelig ønsker at bestå, hvorfor er hun så først begyndt at læse på det nu?)

Soldaten - og senere hans lillebror kiggede forbi i går, senere kom Mille - efter vi havde spist.. Vi fik spillet lidt poker, og en masse fisk.. Sjovt sjovt - hyggeligt også..

Vi blev hos mig hele aftenen - først engang efter midnat begynder de forskelige at bryde op - først lillebroren - så et par timer senere Mille - og så blev han lidt længere.. Vi stod og snakkede, småkyssede lidt udenfor - inden han tog hjem.. Snakkede lidt om krig i Afghanistan - og våben og drab..

Jeg kan ikke forstå hans signaler.. Jeg fatter dem simpelthen ikke.. Når vi er sammen - er den på den kæresteagtige måde - selvom det vi har, så afgjort ikke er et forhold.. Hvis det ikke er et forhold, er det hygge.. Men der er bare "for lidt" hygge i det, til at jeg vil kalde det "hygge" - i hvert fald i den betydning jeg tillægger ordet..

Han er stadig enormt sød - og som veninde siger virker han også interesseret.. Men for pokker da - så gør da noget ved det.. "Kammerat"..