I aften har jeg besøgt min nabo sidst jeg snakkede med ham var juli 2005 inden han kørte galt på motorcykel lå i bevistløs hvis 3 måneder vågnede op som tæt ved en grønsag der langsomt vender tilbage til livet. i år er han kommet hjem med hjælp ufattelig mange gange om dagen lister han nu rundt støttende til husets møbler.

Fantastisk at blive mødt med en sådan hjertlighed knus og dejligt du kom.. Før ulykken var han en kontant men rar mand jeg aldrig kom helt tæt på men var da god med en øl i hånden og hjælpsom til træer mm...

Jeg ville til alle tider have forsvoret min nabo blev som han er nu, en mand der er så ufattelig lykkelig for alle omkring sig der bare gør en lille smule, en sød lille pige var der hos ham hun skulle hjælpe ham med at få livet på skinner fra kontor for sent hjerneskadede hun havde været hos ham det meste af dagen, hun varmede suppe og tog hurtigt afsted til bussen.

Så sad vi der spiste aftensmad jeg fortalte om mit liv som han elskede høre om elskede høre noget for verden udenfor, arbejde kærligheden fuglene haven livet, det svære ved hans forsøg på at finde en mening lyst til bare at være her... At sidde holde denne voksne elskelige mand i hånden med utydelig tale og så fyldt med hjertevarmende helt urimmelig ros hans "Du er en flink hjertevarm fyr" bare fordi jeg var mig selv der hos ham lyttende et øjeblik...

Ja det er ski lige til at sidde her med tåre i øjnene over...

SES Peter