Så fortsætter serien om Sofaerne... og igen råder jeg til at man har læst de foregående, ellers bliver det nok lidt rodet.

Det er nu over et år siden kim flyttede, og huset har fundet en nogenlunde fast rytme. Hele familien kan godt stadig tag pippet fra mig, men sådan er familie jo. Min mor har indset, at mine studier faktisk er vigtige, også for mig, så hun giver mig mere tid til at koncentrere mig om det, end hun har gjort tidligere... hvilket jo kun er godt.
Min lillebror er blevet langhåret, noget så forfærdligt langhåret... Han vil så gerne have hestehale og når han så endelig laver den, er alt håret ikke langt nok til at komme om i den, og så ligner han en pige, men det må man ENDELIG ikke sige til ham.
Min søster har været på tourné med sin teaterskole i Grækenland. Jeg sendte en sød lille pige af sted, og hjem kommer en lille pige, der ligner en voksen, taler som en voksen... hun er sågar blevet forlovet med ring og det hele... underligt...
Nå, men hvad har det så med Sofaer at gøre, tænker du nok. Ikke så meget endnu, for det her var kun lige en lille opdatering. Sofaen kommer først ind i billedet nu.
jeg bor jo stadig hjemme, i mit store hus, med min familie, og ejendommen er nærmest delt i to, så mine bedsteforældre bor inde ved siden af. Deres møbler er... øh... meget gamle...
Og så, for godt et halvt år siden, begyndte min mormor at snakke om, at nu skulle de have ny sofagruppe. Min morfar havde LÆNGE snakket om at han ville have en ny lænestol, hvilket resten af huset støttede ham i, men min mormor er stædig som kun hun kan være det.
Men i Påsken i år skulle det altså være. Min mor kørte dem til Ringsted, for min mormor køre ikke længere end til Brugsen nede om hjørnet... og da de kom hjem var min mor helt oppe at køre (mere end normalt). Hun snakkede som et vandfald... noget med en lænestol ligesom den Joey og Chandler har i serien "Venner", bare elektrisk i stedet for... det hele var lidt underligt, for midt i det hele snakker hun også om spisebord...
Jeg får dog opklaret sagen af min mormor, der fortæller, at som tak for at min mor kørte dem, har de givet hende et nyt spisebord til 6 personer, hvilket hele huset kun er taknemmelige for, da det vi havde var fra Gorm den Gamles tid. Der ud over havde min mor købt en lænestol til sig selv. Da Kim rejste tog han jo den ene af vores to lænestole med, og så beholdt vi en stol og to sofaer. Men lænestolen gik i stykker, den kunne til sidst ikke dreje rundt og man sad ærlig talt elendigt i den.
Men nu havde min mor altså spendret 5000 kroner på en ny lænestol til HENDE!
Den næste uges tid summede hele huset i spænding. Min mor fordi hun ville have sin stol, og resten af os, fordi vi ville se mormor og morfars nye sofagruppe. Morfar havde været meget tilfreds med den lænestol han havde fundet sig.
Og så oprundede dagen. En lørdag eftermiddag kom de så med den. Jeg blev noget overrasket. Jeg havde regnet med en form for flyttemænd... i ved, den der generalisering med en lidt overvægtig mand i starten af 40'erne, der har hængerøv i bukserne, så man kan se sparegrisen... og jo, der var hængerøv i bukserne... men de to der kom var hverken overvægtige eller i 40'erne... de havde lige den vægt sådan to skal have, og jeg nægter at tro at de var en dag over 21 nogen af dem. Så lille mig vidste ikke helt om jeg skulle blive imponeret over den store hjørnesofa de slæbte ind og samlede, eller om jeg skulle koncentrere mig om den blonde af dem, for han så jo lidt nuser ud... *host host*
Det blev til lidt flakkende blikke fra min side af og en kommentar om, at sofaen var for kold at side i lige nu.
Min mormor og morfar havde bestilt to lænestole, men de havde kun 1 hjemme, så den anden lænestol kom først ugen efter. De to unge knægte kom også ind til os og fik fjernet det gamle spisebord og sat det nye op, hvilket min mor kun var glad for. Men det var jo lænestolen der trak mest... elektisk og det hele...
Og de kom ind med den, og de samlede den... og hun satte sig i den... og hun fandt ud af, at det var den forkerte model. Det var samme mærke, så den lignede jo, men denne var ikke elektrisk. Så de to knægte fik pænt besked på at tage den med tilbage og hente den rigtige. Jeg havde næsten ondt af de to unge gutter, for min mor kan godt være lidt streng, selvom hun blot be'r en om noget.
Men de tog den med tilbage og kom tilbage med den rigtige. Og min mor var straks i himmerig.
Det næste problem kom dog, da hun ikke vidste hvor hun skulle stille den, for det hvor hun havde ment den skulle være, var derikke plads nok, og det så lidt underligt ud... så det endte med hun stillede den, hvor den gamle havde stået og nu så det rigtigt ud, men ledningen irriteret hende...
Hun har dog lært at leve med ledningen og er meget glad for at hendes pohpoh nu sidder dejlig blødt mens hun driker kaffe og ryger som en fabriksskorsten...

I 5'eren nævnte jeg en fyr... og det skal fortælles nu, at jeg flirtede så godt som lille mig nu kan (gernerthed og uerfarenhed er mine to store dillemaer)... Og han gjorde mig ked af det, men samtidig også virkelig glad. For han var ikke interesseret i mig, hvilket gjorde mig ked af det, men han var ærlig nok til at sige det i stedet for at udnytte mig, lege med mig, som jeg har oplevet mange gøre... og det er jeg glad for at han var, altså ærlig...
Jeg snakker ikke så meget med ham idag, og endnu mindre efter han har fået kæreste på...

tilbage i Februar-marts hjalp jeg en veninde med en skoleopgave, hvor hun skulle lave en musikvideo som projekt, og hun spurgte om jeg ville have "hovedrollen". Jeg sagde ja, og regnede ikke med det blev noget særligt, da skuespil ikke er det værste man kan udsætte mig for, og slet ikke når jeg ikke har nogen replikker.
Hun skulle dog bruge en fyr, der kunne spille ham jeg er forelsket i (i videoen), og min mor fandt en fra hendes teatergruppe...
han spillede rollen til stort + og videoerne blev virkelig gode (hun lavede 3 i det hele). Den unge fyr har dog senere gjort mig opmærksom på, at han kan lide mig... og nu står jeg i lidt af et dilemma igen... for han er sød, ja, men jeg er slet ikke interesseret på samme måde som han... og for lige at få en sofa med ind i denne lolle fortælling, så spiste han hos mig en aften, hvor jeg havde huset for mig selv. Den aften fandt jeg ud af under middagen, at han vist bare skulle være min ven... senere på aftenen så vi en film... jeg syntes den var virkelig god... han så de første 15 minutter, og de sidste 10 minutter... for han faldt i søvn på sofaen...

Så sådan er det gået i sofa-sagaen ind til videre...
jeg vil gerne fortælle mere, men nu er møblerne jo opdateret og jeg aner ikke hvornår der kommer nye i mit liv, der ændre på det hele...
Ind til næste gang... tak fordi i læste med ;)