16 år siden

Forvirret

Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
9 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
9 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
2 måneder, 26 dage siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
9 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
9 år siden
Lana Del Rey
Christacia
11 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
11 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
11 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
11 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
10 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Kære
Halina Abram...
6 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
7 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
14 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Græsken
Halina Abram...
6 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
7 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
7 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
10 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
11 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
10 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
9 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
9 år siden
I'm back!
Gittepigen
10 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
10 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
2 måneder, 2 dage siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
10 år siden
Det er morgen. Solen skinner og det er forår... det er så dejligt. Man burde overveje at gå på arbejde istedet for at cykle. Kl. er alligevel så lidt.

Jeg er stadig rundt på gulvet.... over moral, min søster, weekenden, Mr. fortiden og noget andet også.

Var helt udmattet efter weekenden. Min søster er så utroligt sød og energisk... og så afsindig tryg ved vores familie, og med tiltro til at vi har rum til alt.. Jeg er vild med hende... men jeg kunne mærke, jeg blev irriteret på den nye kæreste. Han var også sød, bevarres...selvfølgelig, ellers gad hun ham jo ikke. Men hvorfor holder han sig ikke lige væk en måneds tid. Hvordan kan han tro, at det indgyder respekt om hans personlighed, at vi skal kende ham, kun en uge efter at det går op for os, at det er endeligt slut med ham den gamle, som vi lige havde lært at holde af....

Det er også noget med, at det jo ikke er første gang søster har ny kæreste med hjem... Mmm, noget med, at man bliver lidt træt. Ikke orker involvere sig. (Jeg tænker her på J, hvis mor involverede ham i alt for mange mænd, til han blev træt af dem, og helt klart også hende.... kender ikke noget menneske med så absolut minimal respekt for sin moder, som ham).

Mmm, men vi er jo ikke børn. Vi er storesøskende, og hvorfor skal vi moralisere over hvad vores søster laver? Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg synes. Jo... faktisk kan jeg godt. Hun må lege med så mange mænd hun ønsker. Det onder jeg hende i den grad. Hun er også blevet brændt, og de mænd hun møder kan vel for fanden åbne øjnene og se, at de har med en ret eftertragtet størrelse at gøre og vide, at de ikke er eneste tilbud og skal vare lidt om sig selv! Men... jeg synes ikke hun behøver at introducere alle for os... og de små nevøer, som jo også bliver forvirrede, og stadig spørger om J er i himlen, bare for at tage et eks.

Hendes eks. var fantastisk med de små drenge... han var helt vild med dem... og i weekenden var det så en ny tysk fyr, der skulle lege gemme med dem.... og det skulle han jo ikke - men det gjorde han altså. Mon han gjorde det for at leve op til eks? Mystisk. J gad sgu ikke lege med dem, men de var selvfølgelig vilde med ham alligevel. Det er morsomt .. den ældste nevø er begyndt at tro, at kærester ikke snakker dansk. Jeg begynder at grine. Det er sgu da morsomt... Kender godt den der statistiske logik, der siger...jeg har mødt en, jeg har mødt to, jeg har mødt alle :)

Men det er også vildt rørende at min søster tror kærligheden er for livet, hver gang hun møder den, og at hun tror, at vi i familien har rum til alt. Jeg er vild med min søster, men engang imellem synes jeg også, hun skulle tænke at al den ... largeness og åbenhed, godt kan være en lille smule tankeløs.... Og så er det jo samtidig præcis det, man holder af hende for. Noget hun i øvrigt har tilfælles med min mor... som jeg elsker for det samme. Mmm.. Bla bla bla. Det er jo ligemeget. Forstår ikke, hvorfor jeg reagerer så fordømmende. Det kan jeg sgu ikke lide i mig selv. Jeg er garenteret ikke et hak bedre selv, når det kommer til stykket.

Mr. har jeg slet slet ikke lyst til at vise til venner og familie.. Er det måske bedre? Om en uge skal min søster holde fødselsdag i mit hjem. Havde det været hende selv, havde hun taget ham med.... men det vil jeg ikke. Næste weekend skal jeg passe hund og hus for min moder... det er det samme dejlige sted, jeg lige har været i weekenden. Hav og marker... (og den irriterende, charmerende lille sorte hund). Og jeg har ikke lyst til at tage Mr. med derud. Det ville ellers være oplagt, men så skal min moder jo høre om ham, og det må hun sgu ikke... det kan jeg slet ikke klare... hun ville blive helt oprevet af glæde. Det er fint at de tror jeg er tilbage til min gamle cølibatlignende tilværelse. Så er der da i hvert fald lidt mere rum til at man selv kan tænke.... Summa summarum. Jeg har spurgt veninde hendes kæreste og dejlige lille Otto om at tage med.

Åh, jeg er forvirret. Og sur på mig selv over at jeg ikke bliver lidt vild med Mr. Christ frøken. Ta' kontrol for helvede! Det er som om jeg forstår søster lidt for godt. Hun bliver kæreste, fordi andre vil, og glemmer at mærke sig selv. Og fordi hun hele sit voksne liv altid har været sammen med en eller anden. Og hun vil så gerne det der familieliv, og børn... samtidig med at hun vil alt muligt andet også. Og der er altid nogen, der vil hende. Må sgu også være lidt svært at hitte rede i.

Og jeg vil da også gerne holde om en, og have en at snakke med om ting... men det er ikke livet om at gøre, og jeg har på en eller anden måde aldrig forestillet mig selv som værende familiemor.... derfor burde jeg have lettere ved at holde styr på det ene og det andet, og skille tingene fra hinanden .... Men måske lyver jeg mere for mig selv end alle de andre tilsammen?

Og så løber mine tanker hele tiden i en helt tredje retning samtidig. Det giver ingen mening. J ville have korset sig over mig. 'Gå ind i politik og brug dine kræfter på noget med mening i' ville han have sagt. Jeg er sgu stadig vild med ham. Eller noget af ham. Han var jo også en egoistisk stodder... der i øvrigt aldrig gik ind i politik selv, fordi han bla. synes det var for kedeligt :)

J er min familie og gode ven gennem mange år. Det er utroligt svært at acceptere, at han skal tale til mig, hver gang jeg er forvirret og ked af det. Svært at det er ved tanken om min eks, jeg finder rimelighed i tingene. Svært at jeg brænder af længsel efter ham med Mr. Men sig det fucking ikke til nogen. Jeg regner med at det bliver mindre og mindre sandt hele tiden, at det bare er minder min tanke af latterlige årsager vil holde i live.

Gad vide om der aldrig kan blive tomt igen, der hvor der har været nogen? Om der altid vil være enten nyt eller gammelt i de rum, hvor J har været? Minder eller nogen, der skal rydde minderne væk?

I min afrikanske farm (?!) siger Finch-Hatton til Blixen... 'You've ruined it for me - being alone I mean'.... det er millioner år siden jeg har set filmen, men dette år har den sætning larmet i mit hovede ad helvede til. Jeg var engang super fed til at være alene.

Hold så kæft frøken - eller kælling! Jeg skal nok blive god til alene, eller sammen eller med mange eller rejse eller arbejde eller eller eller. Slap nu af. Men resonnementet er nok meget sundt at være opmærksom på. I virkeligheden synes jeg at jeg er ret god til at have det godt allerede. Så slap nu af frøken. Slap af... men... tag kontrol og lad være med at forvirre dig selv mere end højst nødvendigt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forvirret er publiceret 15/04-2008 08:09 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.