Genboen.
Ruth Christe...
7 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
9 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
11 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
6 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
8 år siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
1 måned, 9 dage siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
9 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Skavanker
David Hansen...
1 måned, 14 dage siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
7 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Hold da lige pokker hvor bliver man overvældet af tanker, når graviditeten er en realitet. Man hopper stålfast med på bølgen om at være den bedste mor og tage de bedste valg for spirevippen, selvom han/hun kun er 2mm langt og mere ligner en fisk end et menneske. Min weekend er gået med at blive klogere, så jeg kan tage smarte valg i graviditeten. Valg som ikke er baseret på rygter eller frygt. For den største frygt er jo at miste. Hvis jeg kunne, ville jeg knipse med fingrene og være 12 uger henne, for alt virker så usikkert nu. Beretninger i bøger og på nettet om hvad barnet udvikler i disse uger, får mig til at tænke, at det umuligt kan lade sig gøre uden fejl. Hvordan i al verden kan det overhovedet lade sig gøre, at lave et barn – og så endda et velskabt barn? Men jeg ved også godt, at frygten for at miste absolut ikke kan have en positiv indflydelse på at beholde. Blot fordi jeg frygter, vil kromosomfejl ikke opstå eller ulykker ske. Så jeg sender positive tanker ud i universet og håber på god karma.

Så er det spørgsmålet om kost og motion. Undersøgelser viser gang på gang hvor stor indflydelse det har for både moderen og barnet. Men de professionelle er langt fra enige om, hvilke råd man skal følge og hvad der virker bedst. Kosten har jeg rimelig styr på, og jeg har ikke tænkt mig at blive fanatisk, men på forunderlig vis er det pludseligt blevet meget nemmere at sige nej tak til sukkermættede og farvestofspumpede fristelser. Og jeg må se hvilke fantasifulde undskyldninger jeg nu kan finde på for at helt undgå alkohol indtil graviditeten er mere sikker og kan proklameres for verden! Muligvis bildes omkredsen ind at jeg er på sukkeruafhængighedskur og detox…igen. Så historien er ikke komplet utroværdig.

Motion medfører et helt andet dilemma, for jeg har åbenbart valgt at udføre en lang række fysiske aktiviteter, som diverse eksperter fraråder gravide. Dog har jeg til alle aktiviteterne mødt gravide, som ikke virkede til at bære overlast. Jeg spiller fodbold og volleyball, og går i fitnesscenter, hvor jeg er på et boksehold og yoga. Og så løber jeg. Jeg har selvfølgelig ikke en forventning om at jeg skal spille fodboldkamp i 8. måned, men vil klart heller ikke stoppe nu. Skal jeg også stoppe med at cykle på arbejde af frygt for at vælte? Nej, jeg er ikke syg, og ulykker undgås ikke gennem frygt, men gennem sund fornuft. Så jeg vælger at følge det gennemgående råd om at lytte til min krop. Selvom det kan være svært. I weekenden fik jeg dog heldigvis pløjet mig igennem bogen Graviditet og Motion, som gennem undersøgelser og sund fornuft kvæler mange af myterne. Godt at jeg fik læst den for i går tog jeg en løbetur og i starten blev jeg generet af nogle jag i underlivet. Hvis ikke jeg havde læst bogen, ville jeg sandsynligvis have vendt om, og droppet løbeturen, men i stedet fik jeg gennemført de 5 kilometer med al det efterfølgende velbehag.

Og vitaminpiller er et helt kapitel for sig selv, så nu har jeg overgivet mig og tager Gravitamin, for så burde det være unødvendigt for mig at tænke tanker selv, men jeg supplerer det med EyeQ, som kæresten har beordret mig på, så vi kan få et klogt og sundt barn. Det er der så også forskellige holdninger til, men nu har vi altså valgt den lejr, som siger det er super sundt for mor og barn. Argh, så bliv da enige.

Ja, udefra virker det sikkert navlebeskuende og unødvendigt at belemre sig selv med disse tanker, men de dukker op gang på gang.
Heldigvis godt kombineret med en lalleglad fornemmelse over at livet ændrer sig og at vi skal være mor og far.

r.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tankevæld er publiceret 28/04-2008 14:05 af Gyldenstjerne.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.