13 år siden

Jeg har brug for svar...

Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
9 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
5 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
5 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
4 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
9 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
9 år siden
End og week
Martin Micha...
1 år, 9 måneder siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
5 år siden
Dagen er tiltaget med 4 t...
Hanna Fink (...
6 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
9 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
8 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
4 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
5 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
7 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
10 måneder, 25 dage siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
6 år siden
Det gør mig så ked af det at jeg intet hører fra Matt. Det gør så ondt at jeg netop skulle møde en så dejlig fyr lige inden jeg rejste, og det gør så ondt at jeg for en gangs skyld vil noget så ekstremt meget, men ikke får mulighed for at leve det ud. Eller -ikke HAR mulighed for at leve det ud.
Jeg vil ikke sige aldrig. Jeg bør ikke sige aldrig. Det er blot selvopfyldende profeti.

Jeg har ikke hørt fra ham i 6 dage og aner ikke hvorfor. Jeg har ingen anelse om han blot sagde at han ønskede vi skulle holde kontakt for at dække over sandheden, men hvad andet kan jeg gøre end at tage hans ord for gode varer.?

Det gør mig også sur og rasende. Jeg føler mig trampet på og udnyttet. Men jeg er godt klar over at det ikke kan kaldes udnyttelse, jeg har haft mig selv med i det hele vejen. Jeg har ønsket at få det med ham som jeg kunne. Dog føler jeg mig rasende over at være i en afventende situation hvor jeg stortset intet kan gøre. For hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? Hvad er godt at gøre?

Give tid? Give space? Kræve noget at forholde mig til? Udtrykke vrede? Udtrykke kærlighed? Udtrykke frustration? Eller blot holde det tilbage for en tid og være let at 'omgås'...ikke være en person der gør hans liv besværligt...

Well, jeg ved jeg vil være mig, spørgsmålet er bare hvad MIG egentlig føler for at gøre i denne situation...'lever du stadig?'sms? stilhed? Brev der fortæller ham at jeg stadig er her, men ønsker svar og ikke gider vente hvis han intet mener med det?

Det er vel egentlig fair nok at sige til ham. At skrive til ham at jeg har brug for nogle ord på hans følelser/tanker -noget jeg kan forholde mig til, så jeg undgår at gå rundt som den dumme blondine der bare aldrig fangede at hans interesse var lig nul fra start af.
Hvis han kun ser det det sjom sjov og hele tiden kun har set det sådan -ja, så er jeg videre. Så vil jeg ikke leges med mere. Så vil jeg slikke mine sår inden de bliver dybere. Inden jeg bliver mere sårbar en blot så skide forelsket og skudt i fyren, som jeg er nu...

Fuck det er sådanne svære beslutninger -jeg ved jo at det er beslutninger der kan ændre mit liv....

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg har brug for svar... er publiceret 23/08-2008 03:56 af Schnecke.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.