det største dilemma

Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
9 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
9 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
9 år siden
BILEN BLEV MIN I DAG :-))...
Flemming Tri...
11 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
11 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
11 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
5 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Han har været ude at rejse(arbejde) hele ugen. Tog på træningsweekendmed hunden.


Jeg hørte slet ikke fra ham, kun en sms om, at han skulle over til en nabo, når han kom hjem. Jeg var da ude at handle og skyndte mig hjem for at nå at få fat på ham.


Han var stinkende beruset og ondskabsfuld. Jeg havde haft et naivt håb om, at han når han havde været væk, havde tænkt sig lidt om og kommet i tanke om, at vores lille familie betyder noget.

Han siger, at fordi jeg forsøgte selvmord, hader han mig og har mistet alt tillid til mig for evigt. Han afskyr mig og er ligeglad med mig. Men han vil gerne have, at vi (børnene og jeg) er her, da det er "hyggeligt"...

Jeg tvang ham til at kigge mig i øjnene da jeg sagde til ham, at jeg vil have, at han begynder at kæmpe for at holde sammen på det hele, da det ellers meget snart er for sent. Han trak på skuldrene og sagde, at han vil have lov at se de mennesker han vil (dvs at tage på druk)

Alt i mig skriger, at jeg ikke kan holde det her ud. Han må ikke gå til grunde.Jeg vil ikke have det her!!!! For fanden altså...

Jeg vil, at vi finder ud af det. Jeg fortryder at jeg forsøgte selvmord, men jeg kan altså bare ikke gøre det om. Og kan ikke blive ved med at undskylde. Han siger, at han ikke er forelsket i mig mere og bliver ked af det, når vi er sammen.

Jeg har lyst til at tage mine børn og flytte hjem til mig selv. Gå igennem smerten og komme ud på den anden side en gang om 100 år. MEEEEEN den lille vil ikke med. Han vil blive i det hus, hvor han er vokset op. Og jeg kan ikke efterlade ham her. Hans far er på druk hver dag og det ødelægger mig at blive ved at gå i håbet om, at det bliver bedre.

Mit kæmpe dilemma er, at jeg ikke rejser uden min søn. Og jeg vil føle, at jeg opgiver for nemt og ikke hjælper eks igennem hans krise. Er bekymret for ham.

Sagde til ham, at jeg er bekymret, sagde at jeg ønsker, at vi får det her vendt. Men han sendte bare onde øjne i sin brandert...

Vi har konfirmation om en måned.....kan slet slet ikke overskue at skulle arrangere det sammen.


Har brug for at tage min ældste og tvinge min yngste med og komme væk. Men så svigter jeg eks....

Hvad skal jeg stille op???

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget det største dilemma er publiceret 22/03-2009 16:24 af Heidi Pedersen (Guggimor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.