Har været til den lille udstillingsåbning. Tegnelærer var utroligt sød og venskabelig at vise mig rundt. Jeg havde også inviteret en anden veninde, og vi satte os over på den anden side af gaden og drak et glas vin. Og derefter gik vi.

Jeg sendte tegnelærer en sms om at jeg gik (hvilket var lige i overkanten, men slet ikke alligevel fordi hun havde været så utroligt velkommende), og låste cyklen op. Og hun kom løbende og gav mig et knus og sagde at hun da lige skulle sig farvel, uden overhovedet at have set min sms, men bare fordi hun så jeg gik.

Jeg er lodret forvirret! Jeg kender hende virkelig ikke. Hun har altid slået mig som pissesød, men jeg er alligevel forvirret over hendes åbne adfærd. Jeg kan ikke lade være med at grine og tænke, at hun er til piger. Havde en fyr gjort sådan ville jeg ikke have været i tvivl.

Eller også tror hun jeg er en vild kunstner, hun kan lave ting med? Men som jeg lige har udtalt til en veninden idag, så kan det næppe være sandt heller ... for hun har jo været min tegnelærer... og selv om jeg ikke er til rotterne er jeg ved gud heller ikke noget lys?? Eller også synes hun bare jeg er sød. Eller også er hun bare sådan overfor alle, fordi hun er et dejligt og sødt menneske. Jeg er forvirret. Og ja... også virkelig nysgerrig og smigret :) Har i hvert fald lyst til at se hende igen. Hun er virkelig dygtig til de ting hun laver, og der er ingen tvivl om at hun er sød.

Og så har jeg været til Distortion med en veninde, jeg ikke har set længe, og ærgret mig over, at jeg ikke bare kunne drikke mig fuld og fortsætte med dem. Jeg er vist lettere puzzled idag. Men glad. Meget glad.