Har lige været på familieweekend med min fars side af familien.

En årlig tradition for at ihukomme min farmor. Og for at samle min fars side af min familie, som faktisk kun består af min far og min onkel og deres børn og børnebørn.

Der sker så mange familie-mekanismer i sådan en weekend. Det er på en gang trættende og utroligt dejligt.

Eksempler:

Den grove: Min mor drikker 3 glas rødvin, og begynder at anklage min far for at være en slapsvans, der aldrig støtter hende i noget, kun fordi hun ved, at vi tre døtre hører på. Mor er ellers helt stoppet med at drikke og har smidt 10 kg. i købet, og er blevet så utroligt blidt et væsen. Hun har tabt lidt bid (der ellers var spændende), men er blevet sund og smuk. Engang imellem giver hun sig selv lov stadig, og så bliver hun igen den der utilfredse uudlevede hustro. Jeg hader det. Jeg kom til at smække en anelse med døren. Gik ind til hende igen, og krammede hende og sagde, at hun må alt. Bare ikke bruge os som gidsler i samtale. At det er ucharmerende og drøn ubehageligt. Jeg elsker min mor, fik jeg sagt det? (I øvrigt utroligt pinligt med min fars pæne onkel, der holder taler til ære for traditionerne ved den anden ende af bordet... men jeg tror de var optaget af anden samtale. Det håber jeg, mest for mors og fars skyld). Vi er så over-eksplicitte i min familie. Det er intet nyt. Bare irriterende at opleve genoplivet den ene gang efter den anden. Min lunte bliver kortere for hver gang. Og nej, det hjælper nok heller ikke noget.

Den lette/klodsede: Min far skal fortælle os, hvor vi skal sidde til den fine middag i aftes, og tæller frisk og frejdigt rundt om bordet "Mand, kvinde, mand, kvinde osv" ... og jeg spørger, uden at have tænkt tanken til ende: "Ved du om det nu passer med de tilstedeværende?", og får svaret: "Nåh nej, du er her jo også". Kors... heldigvis har jeg humor, og kan grine af min fars ufølsomme klodsethed. Men fatti, come on! Pas nu lidt på mig også, ikke :) Sorry, at jeg laver uorden i bordplanen ved at have 'glemt kæresten'. Frøken eneste single i familien. That's me.

Den der svier: Nu kommer det... det der med søstrene. Der hvor jeg er mest involveret. Min storesøster vælger at hendes klan (mand og 2 unger) ikke skal tage på fællesudflugten igår med resten af flokken pga. hendes 2 børn. Men det er lidt ærgeligt, for vi er alligevel utroligt langsomt mobile pga. vores onkel, der er over 70. Og så idag, opstår en situation hvor min mor vil ned og bade, og søster vil hjem og spise frokost, så de kan komme tidligt afsted med børnene. Vi gør, hver det vi vil, og storesøster er utroligt ked af at min mor ikke vælger for en gangs skyld at glemme badeturen for at komme med hende hjem og spise frokost. OG her kommer det, jeg ikke bryder mig om.. Storesøster ligesom spørger efter min støtte i at min mor er urimelig. Personligt bryder jeg mig faktisk godt om, at vi evner, at hver ligesom gør sit, så vi ikke bliver trætte af hinanden, og hvis storesøster så gerne ville være med, kunne de da være taget på tur med os andre igår? Eller lige være kørt med ned at bade? Pludselig bliver det så tydeligt for mig, det der med at hun føler sig udenfor. Jeg har mere lyst til at tage toget hjem med lillesøster, end bilen med dem og børnene ... og føler mig sådan i klemme. Jeg gider ikke føle dårlig samvittighed over det. Orker det ikke, men er også ked af det for storesøsters skyld. Ved ikke hvordan det altid ender sådan, men hun er på en eller anden måde ret un-easy. Jeg håber sådan at balancen tipper, når lillesøster føder. Jeg har lettere ved at være alene, end at bære den der ubehagelige fornemmelse af skyld. Måske kommer vi aldrig rigtigt til at mødes alle tre. Der er bare nogle mystiske spændinger på spil, når vi er sammen alle sammen.


Nå, men alt i alt har det alligevel været en god weekend. Jeg har hygget mig. Og nydt også at snakke med kusine og hendes mand, og med onkel med ny hustro ... i det hele taget bare været ret glad og upåvirkelig. Og så har jeg spist mig triveligt rund og har nok huld at tære af til en hel uge, tror jeg. Det er hvad der sker, når opgaverne bliver fordelt på mange, og alle gør deres ypperste, og onkels medbragte vin har samme fødselsår som jeg selv, og retterne matcher kvaliteten. Jubih, hvor lækkert.

Mmm.

Weekenden sluttede med lillesøster i toget, der er så grotesk ufrivillig morsom nogle gange, at det er til at dø over.

Milliondollar grinet idag:
... der kommer lige en forhistorie.

Hendes kæreste, der nu har båret titlen i godt 4 mdr. og samtidig skal være far til hendes barn og er flyttet ind i hendes lejlighed, er en fyr fra hendes job, første kys til en fest med kollegerne, som de i øvrigt vist har holdt en del af. Tilbage til million dollar..

Vi sidder og taler om det sociale på hendes arbejde, og hun siger - som kun hun kan - i graveste alvor: 'Jeg bryder mig ikke så meget om at blande arbejdet ind i privatlivet'. Jeg får nærmest åndenød, og klemmer lige ud mellem latterkramperne 'You did no succeed your intentions well, girl'. Fuck, hvor er min søster sjov nogle gange. Et splitsekund efter er hun selv smadret af grin, og jeg bliver glad helt ned i lilletæerne af at tænke på det.