-NEJ, NEJ, Nej, NEJ!! Hvordan skal jeg holde modet oppe? Igen, IGEN og Atter IGEN!! Det koster min. 380 hver gang, og nu har jeg dumpet min 4. køreprøve. Skal jeg give op? NEJ! Jeg er fighter, Jeg vil kæmpe, og prøve igen og igen hvis jeg er nød til det. Nu er den der næsten, Hvis altså bare lige... Jeg har altså ikke tænkt mig at køre direkte imod en holdende lastbil næste gang! Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, Jo, måske alligevel. "Du køre for langsomt" "du er for forsigtig" "Der skulle du have kørt". Dét fik mig til at køre, gøre min egen evne til at bedømme ting til skamme.
-Men ud over det, flot kørsel. "Du skal tro noget mere på dig selv" -Jo tak, hvad kan jeg bruge det til? Det er jo ikke det samme som at pudse sine sko, selvtillid er ikke noget man bare har. I al hemmelighed forbander jeg Jeff langt pokker i vold. Idiot, du tog mit liv fra mig, og du ødelægger stadig en for stor del af det. Hvad havde jeg gjort? Hvorfor skulle jeg pludselig kaldes Abe, Vareulv og Grim? Simon du var heller ikke min helt. Har jeg rynker siden at du fik lavet "Mormor" til mit nye navn på efterskolen? Okay, jeg er kommet forbi, men usikkerheden, denne ubeskrivelige og for mange andre uforståelige usikkerhed for følger mig stadig. Som barn, før jeg mødte dig Jeff, som barn følte jeg aldrig dens grove hånd rive mig midtover på samme måde. "Fighter" er ikke altid godt, jeg burde have givet op, burde være flygtet, 5 år, og derefter et til på efterskolen, ridder mine handlinger. Fik mig til at overse mit eget faresignal idag til prøven, og vil måske for altid gøre det.
Jeg savner mig.