Se mig! Se mig! Se mig! Se mig! Se mig! Se mig! Se mig!

Jeg er så tændt på ballade nu. Med ballade mener jeg ikke flade øretæver og den slags, der giver blå mærker, men ballade af den type, der kan få bjerge til at skælve. Isbjerge at smelte og en vulkan af energi frigives. Med lidt andre ord, så trænger jeg til, at blive badet i livgivende dråber. Mærke den dundrende torden, det kæmpestore larmende lokomotiv damper derud af. Passerer gennem mørke tuneller. Sprængt gennem den stenhårde granit.
Hell yeah, man!
Det store dampende lokomotiv bryder nattens stilhed. Endnu en tunnel passeres.
Jeg er så tændt på ballade!

Tænker kun på ham. Lige nu er det MOS fra SP i HO.
Han er der hele tiden og så er han så meget sat til anden side, dog uden ring på eller afkom.
Der er altid en. Altid en i mine drømme.
Det er pinefuldt. Forbudt. Må ikke.
Jeg kan næsten ikke længere modstå fristelsen!