12 år siden

Asfalt souvenir

Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
1 måned, 20 dage siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
7 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
11 år siden
Spejle
Marie Martin...
10 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
8 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
7 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
6 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
7 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
De sidste par døgn har sat spor på min krop. 1. Cykelstyrt. Mit knæ ligner en kromenu:, bøf med løg, og trefarvet til dessert. 2: Myggestik på størrelse med appelsiner får min krop til at ligne noget Marimekko har designet. 3. Hård hud: er der ikke noget af, små fisk har spist alt det, der var på mine fødder. 4: solbrun: på en ustrategisk bondeagtig måde.

I går styrtede jeg på min cykel. Mormor-havelågen kom helt ud af kontrol da gearet lige pludselig takkede voldsomt over og pedalerne slet ikke tog fat. Det var et virkelig langtrukkent styrt, hvor jeg var tæt på at redde den flere gange. Men det var kombinationen af slingrende cykel og upraktisk fodtøj, som gjorde udslaget, det der slyngede mig af. Bang! Så lå jeg der. Så får man lige det der sekund, hvor man skal vælge, om man skal grine eller græde.

Jeg valgte..... at grine. Bobster kom og hev mig op og så var jeg pludselig helt ustyrlig flad af grin. En af de der Neon er bare en stor blå sommerfugl som flagrer (falder) rundt og har det helt ustyrligt morsomt, en helt usårlig sårbar sommerfugl. Og hvad skal en sommerfugl egentlig også med en cykel? Selv om store stykker af den Østerbroske asfalt sad under huden som en souvenir, så grinede vi bare af det hele. Da de havde skrabet mig op fra asfalten kørte vi videre, vi kom ind omkring Skt. Hans Torv. Der var fyldt med mennesker som bare sad og drak øl og rødvin og snakkede og nød den lune tropenat. Det rev i maven på mig. Hjemve. Bare vi kunne have slået os ned lidt. Men det kan vi jo ikke for nu er vi voksne og Bobster skal tidligt op og have styr på tal og statistik. Og S's krop er et lille drivhus, hvor der vokser en eller anden ikke-spiselig gevækst, som snart skal plantes om og vil kræve ufattelig meget pleje og opmærksomhed. Vi er helt klart voksne.

Og så faldt vingerne pludselig af sommerfuglen og jeg fik den her ustyrlige trang til at kaste mig ned på asfalten, og forpuppe mig i gråd. Sommeren går glip af mig, den blå sommerfugl. Men desværre måtte jeg bare op på cyklen igen og slæbe store stykker af asfalt og Østerbro med under huden ud til Lorteøen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Asfalt souvenir er publiceret 03/08-2011 23:22 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.