Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
8 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
6 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
10 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
9 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
11 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
8 år siden
Svampe
Halina Abram...
6 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
9 år siden
Vi havde en samtale med den mellemste i går. Han var i sidste weekend til LAN hos en kammerat. Da han kom hjem klagede han over træthed, i samme åndedrag han berettede om at have været vågen i 40 timer. Vores første tanke/mistanke var at han havde taget ”noget” Claus og jeg valgte i første omgang kun at tale sammen om dette. Håbede at vi kunne stole på ham og så alligevel kunne vi ikke slippe tanken.

Claus konfronterede ham med vores mistanke, og han tilstod. Han havde lånt en bil til at køre efter cigaretter – hvilket han også havde med retur, plus amfetamin i næsen. Claus blev vred og skuffet og knægten vred og ked af det.

De har erklæret våbenhvile og fået talt stille og rolig om det. Han kunne ikke stå for fristelsen ved at være så tæt på hans pusher, og forstod efter noget tænketid godt Claus reaktion.

Misbrug fylder efterhånden meget i vores hverdag. Skyldfølelse og selvbebrejdelse ligger som en sort sky over vores hoveder. Hvad har vi gjort eller ikke? Er det sket en brist i vores opdragelse. Hvorfor lige vores børn og ikke naboens. Der er mange spørgsmål som står hen i det uvisse.

Vi er meget styret af den mellemstes humør, som kan svinge meget afhængig af lyst eller trang. Vi går lidt rundt på listefødder, for ikke at skabe strid eller problemer der kan gøre at han falder i. Det er en balancegang som fylder meget i vores hverdag, og som tærer på kræfterne. Nogen gange har vi med skam ønsket ham langt væk, så vi kunne få ”lidt fred.” Har meget svært ved at se en ende på dette.

André er flyttet tilbage til huset hvor han oprindeligt boede, før han flyttede i en lejlighed tilknyttet bostedet. Det er jeg glad for og tryg ved, da de derved kan døgnovervåge ham. Jeg tror og ikke mindst håber at han fik sig en gevaldig lærestreg.

Jeg var ved frisør i går og fik permanent. Sidste gang holdt det ikke, som en udspringer af min medicin. Denne gang er der blevet brugt mindre spoler, samt en stærkere væske. Håber at det holder lidt bedre denne gang. Det er ikke så tit at jeg gør noget for mig selv.

Jeg glæder mig til i aften.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget For fanden er publiceret 29/09-2011 11:08 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.