12 år siden

Nytårsforsæt: Få styr på mine filer

ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
6 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
9 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
9 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 6 måneder siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
8 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
9 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
10 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
11 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
7 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
9 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
11 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
7 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
8 dage siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
11 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
9 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
8 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Kære Zoobraffe:)

Nytårsforsætter:

Holde op med at ryge. Nej vent; det er bare så mainstream. Jeg må finde på noget spændende. Epokegørende. Og samtidig realistisk.

Zoo, jeg føler mig ikke særlig kreativ i dag. Det må være den kæmpeforkølelse – arg … det er også så klichepræget. Alle får en juleforkølelse! Ok, Zoo, jeg har lovet aldrig at lyve for dig; jeg har også en del ondt i hovedet, fordi jeg drak rødvin indtil … meget sent. Men det var en hyggelig aften.
… … …
… …


Ok, her er de:

Holde op med at lyve over for dig.

Få styr på mine filer.

Begynde at lyve for min mor ind imellem. (Sige sandheden, men højst en gang om måneden og det uanset hvor meget hun fisker efter svar, jeg ikke mener. Holde op med at holde kæft på den feje måde jeg gør nu. Arg … blive ved med at holde kæft på den feje måde, jeg gør nu.)

Få styr på mine filer.

Tale mere med min søster, svoger og nevøer. (Vi bor trods alt i samme hus, og jeg er meget glad for dem.)

Få styr på mine filer.

Tale mere med min far.

Få styr på mine filer.

Huske min telefon, så jeg ikke skal opspore den efter at have drukket rødvin hele natten. (Investere i fastnetapparat?)

Få styr på mine filer.

Drikke mindre rødvin. Nej vent … drikke bedre rødvin mindre tit. Arg … jeg må jo ikke lyve over for dig. Droppe dette nytårsforsæt sammen med holde-op-med-at-rygeforsættet og spise-mindre-pasta-med-ost-forsættet.

Få styr på mine filer.

Træne julefedtet af i stedet for at holde op med at spise en uges tid eller to.

Få styr på mine filer.

Flytte ordentligt ind og invitere gæster igen. Forsøge at invitere gæster igen. Arg … gøre mit bedste for at overholde dette nytårsforsæt. (Forsøge at genoprette kontakten til S, selvom han ikke vil acceptere mig som jeg er. Men jeg siger fanme ikke undskyld for ikke at kunne komme til konfirmationen, fordi jeg havde det skidt på det tidspunkt.)

Få styr på mine filer.

Ansøge om en forfatterprofil under navnet Zebraffe Liv – der sker vel intet ved at prøve. (Eller holde op med at være bange for at fortælle cyberspace, hvad jeg hedder.)

Få styr på mine filer.

Have mere på hjertet, når jeg skriver …

Putte filerne i mapper og tage mig selv ud af mappen! Der må være en grænse for, hvor længe jeg kan nægte at deltage bare fordi det kræver noget af mig. (Allerede bange for at det gør ondt og derfor er ”farligt”, men det gik da fint med julegaverne.)

MENE at folk må tage mig som jeg er i stedet for at sidde her og glo på en hvid væg for at være så normal som muligt. Jeg har da også fortjent at være mig selv.

Få styr på mine filer! NU! Der er ikke plads til flere på skrivebordet …

:)

Zebraffe

PS. Aldrig mere forsøge at bilde mig selv ind, at jeg har influenza, fordi jeg ikke orker at gøre badeværelset rent og derefter blive oversnottet, inden jeg fik gjort bemeldte rum rent.

PPS. Høre mere P1 i stedet for P3 det meste af tiden. (Eventuelt prøve 24/7.)

PPS. Være glad for dig hele tiden i stedet for at tænke på at afskaffe dig, fordi du laver rod i mit hoved …

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nytårsforsæt: Få styr på mine filer er publiceret 01/01-2012 14:07 af Zebraffe.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.