Selv de små ting, kræver en lille smule mod kan jeg mærke..

Da jeg gik i seng i går aftes, skrev jeg en besked til Teak og bekendegjorde at han havde haft ret med forleden. Det er ensomt at være i stalden, alene. Tilføjede at det blev godt at få dem hjem.
Der kom et svar, som jeg ikke så. At de snart ville dukke op.

De kom en times tid efter jeg havde lagt mig, han ville gerne have hjælp til et eller andet som jeg aldrig helt forstod hvad var, men pointen er også, at han sad på sengen og arbejdede. Elendig stilling. Men han flyttede sig ikke fra sengen. Og jeg blev nusset, samtidig med at han fik banket sine koder ind i computeren.

Det var rart.

Han spurgte hvad tid jeg skulle afsted, og tilbød så at køre mig til toget. Frivilligt. Klokken før otte en søndag morgen. Lækkert!

Bad ham vaske op OG støvsuge mens jeg er væk på arbejde, er spændt på hvad der så er sket når jeg kommer hjem i morgen..

Er på arbejde til i morgen tidlig..
GC ligger med solide tømmermænd og sover den ud - nemt! Hans kammerat kommer senere - engang i eftermiddag, så det bliver en rolig dag.

Indtil da, vil jeg - efter jeg har stukket næsen i køleskabet og eftersøgt noget morgenmad - kaste mig over min opgave igen. Papirerne ligger på bordet, og det er bare at kaste sig over det.

Damn hvor kan det være svært at gå igang!!