Robotterne har længe været en del af mit liv. 4 små roombaer har slidt sig selv ihjel på min gulve, tålmodigt har de i timevis luvslidt mine tæpper, kæmpet med ledninger, bidt af frynser, klemt sig ind under møbler. Nu står den yngste af dem i en krog, modløs lysende rødt på sin ladestation, batteriet er sikkert slidt op. Den røde Nilfisk har måttet lave alt arbejdet, sprede sit støv over det hele, fornærmet over at skulle køre med kopiposer tapet fast med gaffatape ( har jeg mon en misbrugsproblem? ) - ok du er over 10 år og det er måske lige meget at forlange at Fisker og Nielsen fortsat laver poser bare til dig.
I mellemtiden boltrer husstøvmider, edderkopper og nullermænd sig rundt om roombaen eller står og griner når nilfisken arbejder, de har haft det godt i vintermørket. Men der går ikke her i martssolens skarpe lys og vi gider bare ikke det med de poser, der går ud af produktion og mærkelige erstatninger, der ikke passer, derfor blev der hentet en Dyson hjem. Den kan godt lide tæpper, spiser dem hele, forsøger også at suge gulvbrædderne op, så det er hårde tider for mider og venner..
Nilfisken kan nu få lov at arbejde i bilen indtil lageret af kopiposer er brugt op - derefter bliver den skænket til loppemarkedet.
Og jeg har lige fundet et nogenlunde prisvenligt batteri til Roomba, så den igen kan køre rundt i soveværelset i dagtimerne, eller hjælpe mig med et rum, mens Dyson og jeg tager et andet.