Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
9 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
9 år siden
Dagen tiltaget med 3 time...
Hanna Fink (...
9 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
10 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
9 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
6 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
5 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
16 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
10 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
4 måneder, 9 dage siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Brakvand
Marie Martin...
10 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
9 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 11 måneder siden
SSO - stress
RachelBlack
10 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
12 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
5 måneder siden
Jeg har sat mig op i sengen. Ranket mig en smule. Meget af tiden de sidste par dage har jeg tilbragt i sengen. Dagen efter jobsamtalen, som i øvrigt gik virkelig godt selvom jeg fandt ud af vi stadig er hele 5 kandidater i anden runde, fik jeg et tilbagefald i min forkølelse (eller hvad det nu er).
Flad som en pandekage. De fleste dage tager jeg mig sammen og kommer ud af døren, det går fint i ca 20 minutter, til jeg er nået et eller andet sted hen, men så rammer jeg muren. Som i dag, hvor jeg skulle til et møde og nogle ærinder inde i byen. Jeg bliver ramt pludselig og hårdt. Min cykel står ved storkespringvandet. Men jeg orker på ingen måde at slæbe mig derhen. Jeg bliver sådan helt desperat og har bare lyst til at lægge mig midt på strøget i fosterstilling med tomlen i munden. I stedet slæber jeg mig op på Baresso over Arnold Busck. Den er så forfærdelig crowded altid. Og varm. Jeg får bestilt en dobbelt shot latte og lander i en comfy lænestol, hvor den intense varme får min kinder til at blusse højrødt og mine øjne til at blive små. Jeg kniber dem sammen hen over siderne i første bog af Murakamis IQ84. Endelig en bog værd at læse. Forsøgte at få fat på Cloud Atlas, men de havde kun den danske oversættelse. Desuden havde de tilbud på et box set med Murakami engelsk paperback. Jeg kan godt lide at læse paperback. De er meget mere håndterbare end hardback. Man kan se på en paperback at den er blevet læst, det kan jeg godt lide. Og denne her er en lækker paperback. Omslaget er af en mærkelig taktil blød kvalitet, lidt som stenpapir. Grafikken er lækker og duften er berusende. Det er lang tid siden jeg sidst læste Murakami. Jeg har læst næsten alt af ham og fik i en periode en overdosis, hvor jeg blev irriteret på den altid tilstedeværende vamsede symbolik. Jeg tror, det var da jeg læste Kafka på Stranden. Selvom jeg virkelig godt kunne lide den gamle mand Nakata og de talende katte. (Lille indskydelse: Hvis der er nogen som mangler en kat, så kan det oplyses at Kattens Værn på Frederiksberg har nogle virkeligt fine af slagsen... der er Jonathan, katten der er allergisk overfor kat, så er der Mingh, en helt døv hankat der er virkelig glad for at sidde i sin kattebakke og så er der lille Tulle - der har tabt alt håret på bagkroppen pga stress efter en voldtægt. Var med Bob og hans ven på jagt efter en kat til vennen i weekenden.)

Men jeg kan nu godt lide Murakamis wacko verden, hvor alt kan ske og man aldrig ved hvilke universer, der er hul igennem til. Men jeg tror, at det, jeg allerbedst kan lide er de stille eftertænksomme karakterer, der lytter til jazz og laver en omelet og en kop te i køkkenet. Han har en kærlighed til disse simple skæbener med de stille rutiner. Indtil deres hverdag bliver afbrudt af en mærkelig opringning eller et møde med en underlig karakter. Det er så rent, så spartansk og enkelt og alligevel struttende af mystik.

I nat drømte jeg var en del af en karavane. Vi skrumlede afsted med vores ejendele på gamle hestevogne. Vognene kørte så langsomt, at man af og til kunne springe af og tage en afstikker. For at finde mad blandt andet. Jeg byttede et par flasker sprut for en pose med toastbrød og leverpostej. Denne byttehandel gjorde jeg med en rastafari med imponerende dread locks samlet i en kæmpemæssig vilter rede på toppen af hovedet. Min mor og min moster var også med karavanen. Og jeg blev sur fordi de blev ved med at glemme vores tasker hver gang vi gjorde holdt. Jeg vågner tidligt men min krop er som en gammel stiv rustning. Fandme en mærkelig drøm.

Om lige præcis en uge flytter jeg. Det er surrealistisk. I morgen eller mandag får jeg svar fra jobbet. Det er også surrealistisk. Jeg var helt høj efter samtalen i mandags. Jeg synes virkelig det gik fantastisk godt. Jeg kunne ret godt lide dem begge og fornemmede at det var gensidigt. Nu her et par dage efter ser jeg lidt anderledes skeptisk på det. Jeg ved, at jeg falder ned i et mørke, hvis jeg får et afslag. Sommeren truer.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Pandekagen er publiceret 10/05-2012 21:57 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.