Lige nu sidder jeg efter en meget varm spinningtime og hælder en hjemmelavet iskaffe i mig – like there's no tomorrow – mens jeg reflekterer lidt over weekenden der gik.

Lørdags stop-op:

Gennem Bob's kæreste kender jeg efterhånden en del af de misbrugere, der kommer i narkomancaféen. De er alle med her på festivalen, som i sin tid blev startet som et modtryk til musikfestivalen 'Start', hvor arrangørerne krævede caféen lukket under deres festival. Der findes altid mange sider af en sag, og jeg kan på den ene side godt forstå, at der med misbrugerne ofte følger en del problemer. På den anden side så var de skæve eksistenser på Halmtorvet før alle hipsterne invaderede Kødbyen. De er på en eller anden måde en historisk og integreret del af området omkring Halmtorvet. Og de sociale problemer forsvinder ikke bare fordi et område er blevet byfornyet, og der er kommet pæne cafeer, og lagt nydelige chaussésten.

På Halmtorvet, mellem politistationen og Kødbyen er den lille festival sat op. Den består af en lille campingvogn og et par pressenninger udspændt over al lydudstyret. I en halvcirkel omkring 'scenen' er der der stablet europa-paller op som er helt tætbesat med øldrikkende folk. Der er også en grill og et par christianiacykler med kølekasser fyldt med mad og øl. I en trappeopgang som vender ud mod festivalen på Kødbyssiden sidder en narkoman og fixer i lysken. Han stjerner helt ud i en dyb søvn, men vågner efter en halv time op i en kæmpe koger. Han rejser sig, svajer og står med opknappede bukser og bar overkrop og giver sig til at skråle med på et par Gasolinnumre "Hvis du tør så kom med miiiiiig", han fægter med begge arme over hovedet og svajer voldsomt. Alle griner lidt. Alt hvad han ejer og har, er spredt ud på trappen. Han begynder at ordne og rokere rundt på tingene. Det er tydeligt at i hans indre univers er alting lidt svimlende forskudt for hinanden. Han folder sit tøj, ryster sine tæpper og stiller de to par sko sirligt op neden for det sidste trin. Han ryster derefter en stor Ikea pose ud, og begynder at pakke det hele ned i den. Af og til vender han sig om og skråler med og bapper på en stor smøg. Et par pansere ( for lige at hengive mig til gasolin-lingoen) flanerer rundt omkring og snakker ned i deres kraver, som om de var nogens bodyguards.

Katja Kean kommer cyklende og stopper op ved synet af det lille tabernakel. Hun bliver straks efter kontaktet af Carlos, en af brugerne fra caféen. Bagefter kommer han hen til os, og giver en lille recap af hans møde med Katja og hendes venlige afvisning.

"Jeg bare sagde til hende: uhh lala, jeg kan godt li din badabim badabum. Så jeg spør om hun vil ha bonne wrap. (wrap med bønnemos red.) Hvordan hun kan sige nej til den her bandido? Til den her ansigt?", siger han og tegner en cirkel med fingeren i luften omkring hans ansigt. Han slår opgivende ud med hænderne og den smøg, han holder mellem tommel og pegefinger. Han står sådan og vipper i knæleddene. I de der posede militærbukser. Den stramme T-shirt med Che Guevara stumper lige før øldunken runder helt af. En rød bandana er bundet stramt om hovedet og holder styr på lange fedtede sorte lokker. Han ligner virkelig en bandido fra et eller andet hårdkogt sydamerikansk narkokartel. Men der er et lunt glimt i hans øjne, som han står der og forklarer os om Katja Kean og hendes venlige afvisning. Sluttelig knytter han næven med L-O-V-E tatoveringen, og støder den mod hver af vores næver som en street lille hilsen, fordi vi gad at høre lidt på al hans badabim badabum.

Lørdag aften var jeg til fødselsdag, som endte i den store kagediskussion. som sædvanlig centret om hindbærsnitten – den lille medieluder af en tørkage. Det var i særdeleshed Tægen, Miden (Bob), Luna og jeg som udgjorde rygraden i kagedebatten.

Man kunne høre overophedede udbrud (mere end de anbefalede 200 grader) som: "stop, stop nu skal du ikke smide flere linser ind i bolledejen"... eller "Jeg kommer jo fra et mørdejshjem....!!" eller "I min ende af landet sværger vi nu til den kaukasiske kagemand" (den der er lavet på vandbakkelser , hvorimod den 'brune kagemand' er lavet på brunsviger.) Endnu et indædt stridspunkt: Kanelkage versus Brunsviger. De andre andre påstår at der ikke er forskel. MEN DET ER DER!!!. Der er kanel i kanelkagesnasken. Brødet er ikke nær så højt og hullerne er dybe og klistrede. Tægen er en meget veltalende, født-gammel type som snakker et forfinet og affekteret dansk lidt som i Matador. Han bliver flere gange så ivrig i diskussionen at han afbryder mig ved at knipse foran mit ansigt og sige "Fokus!". Da vi også har en skawbo i blandt os blev de høje snegle og mozartbollen også æltet behørligt. Tægen og Miden hader iøvrigt indædt hinanden. Vi andre kalder det Étårskrigen, og der er altid dømt Waterloo, når de er bragt sammen.