Jeg har lige været til begravelse og det kom virkelig bag på mig, hvor påvirket man kan blive, selvom man ikke kendte den afdøde særligt godt. For mig, var han en jeg kun så af og til, da han boede over for mig.
Præsten fortalte, om personens handlekraft, hans syn på livet og lignende.
For mig, blev der dannet nogle billeder af hans personlighed for første gang. Som om, at alle os, som ikke var så tætte med ham - pludselig kendte ham, hvilket gjorde at man sank en klump, da kisten blev båret ud af kirken.
Synet af triste mennesker, som måtte give slip på deres kære og den nedtrykte stemning, der blev efterladt i stedet.

Når et menneske dør, starter der et nyt liv. Men hvad der sker efter døden, må man overlade til sin egen fantasi.
eg havde en valgfri projektuge, for et år siden, hvor jeg netop valgte dette emne. Jeg arbejdede alene, fordi mine klassekammerater ikke så det interessante ved emnet. Men jeg valgte det blot fordi jeg selv, i en periode, var så frygtelig bange for døden, for jeg anede ikke hvad der ville ske efter døden.
Så da jeg fik muligheden for at kunne fordybe mig i dette emne i en hel uge, så greb jeg chancen. Jeg endte dog ikke med en ordentlig konklusion men jeg fik en fornemmelse af at jeg ikke havde grund til at frygte døden så meget. Det er en naturlig ende på livet, som alle kommer til at opleve. Man må tage det som det kommer - men inden da, vil jeg leve livet, indtil lyset slukker.