Længe siden - update <...
RachelBlack
8 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
9 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
7 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
9 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
9 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Det er ikke let
Baru
2 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
10 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
9 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Surkål
Vina Frank (...
4 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
9 år siden
Nu er det et godt stykke tid siden, jeg sidst har skrevet. Meget lang tid, faktisk. Alt har bare været sindssygt hektisk, hårdt og bare underligt for mig. Jeg har ikke været glad for at gå i skole. Overhovedet. Det er som om, skolen er for "hård" for mig. Ugh.

Jeg går ikke i 2.g på gymnasiet og drukner i afleveringer, bøger der skal læses, tekster der skal analyseres og så videre. Jeg går i ottende på en almindelig folkeskole, og jeg har pt. svært ved at oveskue bare en simpel matematikaflevering. Jeg sidder her i min dejlige seng og prøver at tage mig sammen. Jeg har altid haft problemer med matematik, og det er også fint nok, men denne gang er det bare anderledes. Det føles helt uoverskueligt for mig at have lektier for. Bare tanken om, at jeg skal hjem og lave matematik er helt forfærdelig - inde i mit eget hoved. Det irriterer mig umådeligt, for jeg ved, at det bare er klynk. Jeg klynker over lektier. LEKTIER!?

Måske er det ikke kun lektierne. Måske er det tanken om, at den jeg elsker, ikke elsker mig. Måske er det frygten om at fejle, der sidder i baghovedet og bremser mig. Måske er det bare alle de tanker omkring min vægt, min kost og mig selv, der ødelægger mig indefra. Fuck. Jeg elsker mit liv - ikke misforstå mig! Jeg har fantastiske, forstående og loyale venner, som jeg elsker overalt på jorden. Det er bare forholdet med mig selv, jeg skal arbejde på. Dybt seriøst arbejde, der ikke må slå fejl. Ikke igen.

I weekden skal jeg være sammen med min bedste ven. Jeg savner ham mere end ord kan beskrive. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg glæder mig til bare at se hans ansigt, til at kramme ham, til at se film og hygge med ham. Jeg glæder mig bare. Til det hele. Jeg mangler ham i mit liv, for alt det andet er noget værre rod. Jeg har ikke kontrol over mine tanker mere, og jeg prøver konstant at kontrollere mig selv i alt, jeg gør. Jeg prøver at kontrollere alt i mit liv. Som om det nogensinde kommer til at lykkes.

Jeg har forresten taget på - men denne gang er det gode kilo. Det er nemlig ren muskelmasse, som nemt kan ses. Jeg har fået tydelige benmuskler, min ryg er vildt flot - og muskuløs, hehe - og øverst på min mave, stikker musklerne ud. Jeg er ikke helt tilfreds med at være SÅ trænet, men det er for mit eget bedste. Jeg træner i fitness 2 gange om ugen, går til gymnastik 1 gang, svømmer 2 gange om ugen og træner ryg og mave hver dag derhjemme - undtagen de to dage, hvor jeg går i fitness.
Mine venner har lagt mærke til det - ikke så mærkeligt. I idræt fik jeg kommentarer som: "WAUW! Har du ikke tabt dig?" eller "Wow, din krop er sygt flot! Gid det var min!"

..... mens jeg - efter idræt - i omklædningsrummet prøver desperat at gemme især min mave og prøver at gå så rolige skridt som muligt, så ikke mine muskler "popper" op. Jeg elsker følelsen af at træne, men jeg hader at være totalt overmuskuløs. Jeg ER heller ikke vildt muskuløs, men jeg skal i hvert fald ikke træne mere end nu, ellers går det vist galt!

Wow.. jeg har faktisk skrevet ret meget nu, haha. Nu er klokken 19.01, og jeg har ikke fået lavet én eneste opgave i min aflevering. Men sådan går det jo, når der er tanker, der skal ud! Jeg eksploderer jo, hvis alt det her skulle blive i min hjerne!
Jeg skal lige love for, at vinteren endte hurtigt - sneen forsvandt da i en fart. Hvilket jeg er MEGET (!!!) glad for! Hvis der er sne, er det for farligt at cykle de steder, jeg skal cykle til og fra skole, så jeg savnede cykelturen. Men dog - hader at cykle 5 km op ad bakke hver morgen, selvom jeg får pokkers meget motion af det.

Jeg håber, I har det godt alle sammen! Jeg har det i al fald godt og er alt i alt tilfreds.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget HVAD SKER DER er publiceret 09/01-2013 19:16 af Isobel Petrova.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.