I dag er det 20 år siden jeg begyndte i mit erhverv. Utroligt som tiden er gået! Et eller andet sted undervejs har jeg set mit kald! Friheden og det uforudsigelige hænger unægtelig sammen i min hverdag, og gør det spændene! Tror ikke at jeg tænkte så meget over at blive selvstændig dengang! Jeg havde det jo fint med farmand ved roret, og tænkte ikke over at det en dag skulle ende!

Jeg blev alene med børnene kort tid efter jeg startede og forsvor, at jeg ALDRIG ville have en mand der også kørte! Idet jeg er vokset op i firmaet, har jeg hørt alle historieende om kone bytterig, og børn på kryds og tværs! Plejer at kalde firmaet for en stor familie sammenføring, som jeg på en måde også var en del af pga. min far, og senere en stedfar. For at det ikke skal være løgn, så var det en fætter der ordnede min fars regnskab!

Da jeg mødte Claus var han i slagter faget og havde det fint med det! Han kunne ikke se sig selv som andet, så det passede mig godt! Desværre fik han problemer med sit venstre knæ i foråret 2006. Det betyd en mindre operation for en gammel meniskskade! Fik samtidig at vide, at det mest hensigtsmæssige ville være at han blev omskolet, da knæet ikke kunne magte at stå og gå hele dagen!
Der var flere ting oppe og vende i den forbindelse! Kommunen kom bl.a. med den "geniale" ide, at han kunne undervise slagterelever! Det kunne han også faglig, men ikke praktisk pga. problemstillingen mht. knæet! Må med skam sige, at det var mig der kom på ideen til at han fik erhvervskortet! Undersøgte hvornår der var kursus dertil på AMU centeret, og der var der ca. en uge efter! Claus talte med flere på kommunen som ikke kunne tage stilling til noget som helst! Det endte med at han sagde til en af dem " find en der kan, og bede vedkommende om at ringe". Da der så blev ringet spurte hun " og hvad er problemet så med dig". Claus forklarede at der ikke var noget problem, men en opgave der skulle løses! Forelagde hende muligheden for kursuset og fastansættelse bagefter, samt det økonomiske tab mht. arbejdsprøvning etc. for kommunen! En halv time efter ringede hun tilbage med meddel sen om "du starter bare".
Jokkede undervejs i skole forløbet med hvordan han ville klare de levende svin, kontra de døde han var vant til. Det fik vi meget sjov ud af! Men til trods for jeg var noget spændt på hans håndtering, så er det jo gået fantastisk godt! Når tiden er til det, vil jeg gerne have en bevilling mere, så vi kan arbejde på samme tid - hvilket er "min" tid om natten.

Desværre er der kommet problemstillinger omkring knæet igen! Claus er typen " rigtige mænd græder ikke, med mindre de er forkølede". Fik ham "sparket" til læge i onsdags, og kom tilbage med den nedslående besked, at han skal have en kikkertundersøgelse, samt drænet knæet for væske. Han er irriteret, men også ked af de begrænsningsmuligheder knæet giver. Inde i hovedet er kroppen stadig 25 år, og kan det som dengang! Tror ud over smerterne, at det er det værste for ham!

Jeg vil ud og give bilen en jubilæums rengøring. Uden den havde jeg ikke været hvor jeg er i dag.