11 år siden

Slip min hest

Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Musik fra USSR og Danmark
Halina Abram...
6 måneder, 10 dage siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
5 år siden
Et digt
Peter Munk (...
11 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
!tdnevmO
Camilla Rasm...
16 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
6 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Sommerbuket
Hanna Fink (...
11 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
9 måneder, 10 dage siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
The only help I need to live is not professional, synger Lauryn Hill. Jeg skal bare finde min indre kanariefugl, slippe min hest fri og tage 100% ansvar, skriver min gamle veninde og selvbestaltede coach og spirituelle mentor, Torid på sin hjemmeside og blog. Hun er forandringsekspert, skriver hun også. Jeg skulle lige til at sige, at hun ikke har forandret sig en tøddel siden vi var tyve og vores veje skiltes. Men ved nærmere eftertanke er hun blevet lidt tykkere og mere grå.

Torid var skam en skarp nok pige, og efter vi havde rejst rundt i Mellemøsten i fem måneder var hun vildt forhippet på at læse statskundskab og fordybe sig i mellemøstlig kultur og konflikter. Jeg tog til Århus og læste først kunsthistorie og sidenhen til arkitekt. Torid blev hængende i provinsen, som piccoline på et rejsebureau, hvor hun forelskede sig i en ti år ældre mand, blev papmor til et bonusbarn og flyttede ind i det halvfærdige typehus, han havde været ved at bygge med sin ekskone. Torid har altid haft det samme job, dér, hvor hun blev piccoline efter rejsebureauet. Hun har godt nok arbejdet sig op, læst en HD og i følge hendes hjemmeside, et væld af projektlederuddannelser - indtil nu, hvor har hun er gået selvstændig som 'coach' og 'spirituel mentor'. Hun har haft den samme mand, og før det kun én anden kæreste. Hun er aldrig blevet fyret, og har aldrig været alene. Hun har aldrig boet andet sted end i den lille provins, hvor vi sammen voksede op. Hun bor stadig i det typehus, som hendes mand byggede med ekskonen. Hendes liv har altid været nydeligt. Græsplænen kantet. Fliserne fejet og flaget hejst. Hvordan kan hun være ekspert på forandringer, spørger jeg mig selv - endsige rådgive og coache andre til den nette sum af 1250 i timen ex moms over telefonen.

En masse ord er skrevet i kursiv på Torids hjemmeside. Ord som 'glæder', 'indre' og '100% ansvar'. Torid snakker meget om, at hun har en 'værktøjskasse', som hun gerne vil indvie én i, hvis man vil købe hende som foredragsholder til tilbudsprisen 4950 kr (ex moms) - samtidig forsikrer hun os om, i sin lille teaservideo, at der jo naturligvis ikke er nogen af os, der er 'gået i stykker'.

Torid. Jeg tror du trænger til lidt forandring selv. Komme lidt ud i verden eksempelvis. Du kan prøve med små skridt. Først lidt ud over det velfriserede dørtrin, dernæst lidt udenfor den kantede græsplæne og en dag, hvor du føler 100% power måske du kunne kikke helt udenfor parcelhusmartriklen på Klokkeblomsten. Så kan det også være du kan finde nogle lidt mindre domesticerede billeder på situationer og følelser end kanariefugle, heste og Barbarfar (! Ja !), Torid skriver endda om et ubudent husdyr, nemlig en logerende husmår, som fik hende til at 'justere' hendes følelser, og tænke og handle på, hvad der er hendes oprigtige behov 'indefra og ud'.

De her blogindlæg er så dybe, at jeg virkelig godt kan forstå, at Torid har sørget for at copyrighte dem nederste på siden.

Torid. Hvis du er så mindfulness og spirituel, som du hele tiden snakker om, hvorfor spammer du så hele tiden på Facebook, hvorfor er du ikke tilstede i det 'nu' du hele tiden highlighter. Hvorfor lader du ikke os andre uligevægtige tilsætningsstofædende tosser om at stalke hinanden og være tilgængelig 24-7. Seriøst. Det 'nu' du snakker om er utroværdigt. Dine billeder af fødder i hængekøjen, hjemmebag på bordet og ild i pejsen er utroværdigt. Jeg ringer dig sgu snart op, og fortæller dig, at du keder dig, og så sender jeg dig et girokort på 1250 kr (ex moms). På en bizar måde er det lykkedes dig at inspirere mig imod min vilje. Men ikke til det du har i tankerne.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Slip min hest er publiceret 26/09-2013 00:06 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.