Forfald
Hanna Fink (...
11 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
16 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
Skagen
Peter
10 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
8 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
6 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
9 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
1 måned, 14 dage siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
5 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
8 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
Skrumler ned af Istedgade med min lille trolley bag mig. Krrrrr. Krrrrr. Krrrrrr. Dén lyd. Et par narkomaner kigger op. Gadens piger hviler på det ene ben med en hånd på hoften og den anden stoppet ind i lommen på en stram dynejakke. De tynde gamachebukser viser varerne frem som en vacuumpakket flødehavarti. Megauartig brun flødehavarti. Mænd af tvivlsom herkomst lasker rundt i stenvaskede jeans. Uvaskede. Vejarbejde. Jeg zigzagger. Kigger ligeud og henover, forbi glinsende ruder med åbne munde og plastik i alle farver. Ind og ud. Jeg har strømpebukser og en stram nederdel på. Elevatorblik. I min butik sælger jeg laserblik, øretæver og spydige bemærkninger, hvis du sku' spørge fra nogen. Men skal det være, løber mine Nike sneakers hurtigere end et par fuck-me-boots.

Kommer hjem, pakker ud og tager et langt bad. Rejsen skal vaskes ud af mit hår og jeg skal være jomfrueligt ren, så jeg kan kravle langt ned under mine krispy hvide lagner. Så jeg kan sove mig ind i en dag med en tilstoppet mailbox, en pakket kalender og dagen før dagen, hvor jeg bliver ældre og ældre.

Dublin var fed. Jeg vil bo i Howth. Et sted med udsigt. En mini landsby et stenkast fra storbyen. Pubber og irsk folkemusik. Og pints. Virkelig god mad. Billig mad. Jeg elsker irer. Jeg havde dog glemt to ting: 1.Hvor dårligt M kører bil, hvordan hun trykker på speederen på samme måde, som når man pumper en luftmadras op. 2. At festen altid ender i en morgenfest på coke, som varer ved non-stop til næste eftermiddag. Og hvordan man bare ikke kan holde til det show, når man ikke er på Coke, C, Charlie, MDMA, E eller what not. Well, heldigvis havde jeg jo de to andre med, så helt alene var jeg jo ikke. God fest, god mad og alt for meget alkohol. Mandag tilbragt med shopping og tirsdag med lange gåtur over klipperne ned til Jameson beach. Senere må jeg fortælle alt om turen. Nu søvn.

Hvilket minder mig om, at jeg har drømt om løver hele turen. En indespærret løve. En stor og farlig kattemis spærret inde bag en smuk tudorhus gadedør, hvor den kunne stikke sin store potelap ud gennem brevsprækken. Kløer som hvæssede globalknive på en blød rund og gul pote, som jeg efter overvejelse kælede for, hvorefter løven stak snuden ud og jeg stak hånden lige ind i dens gab med tilbageholdt åndedræt. Men den suttede kun lidt på min hånd med den raspede tunge

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hjemme er publiceret 09/10-2013 00:37 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.