Jeg elsker mit liv..!

Er gået over tid.. En uges tid over tid, så tog en test i morges.

Forud for sådan en test, løber en masse tanker
-Skal, skal ikke?
-Skal ikke, skal?
-Bliver jeg en god mor?
-Vil jeg være en god mor?
-Vil jeg være en god mor, nu?
-Bliver han en god far?
-Vil han være en god far?
-Vil han være en god far, nu?

Testen var negativ.

Vi er flyttet.
Til noget der er dobbelt så stort og fuldkommen privat, i forhold til det vi kom fra. Ingen blander sig i at plænen ikke lige er slået, at der ligger en hundelort hist og pist - og at den ikke bliver fjernet i de sekunder hvor den stadig ligger og er rygende varm.

Det er skønt!

Privatlivets fred.

Vi har stadig ikke fået hængt lamper op. Der er intet elektrisk lys i stuen endnu, på trods af at vi har boet her i et par måneder nu - jeg tænker det kommer, efterhånden som vinteren melder sin ankomst og vi får brug for lyset.

Jeg elsker pladsen - hader rodet.

Der er stadig papkasser på kontoret (som er stort nok til at rumme begge kæmpeskriveborde, alle reoler og selvfølgelig et tæppe til hunden), som bør tømmes for bøger og lignende.
Der er læssevis af papirer der skal sorteres og sættes i mapper og jeg glæder mig til at komme igang med at nusse med det - tiden har bare ikke rigtig været der endnu. Indrømmer gerne at det har strejfet min hjerne, om ikke bare hele balladen skulle kyles ud - men nej, for jeg elsker mit hjem, og mine ting - det er immervæk meget det der (for mig) gør mit hjem. Mine ting i mit hjem.

Havde hesten med til stævne i dag. Første dressurstævne, så havde meldt til i et par travklasser. Der var imidlertid gået ged i kommunikationen, så jeg red et andet program end dommeren dømte - og endte med at ride ud af ridehuset - forvirret, skuffet og uden at have redet noget igennem. At snakke med dommeren var umuligt pga musikken så først bagefter fik jeg en forklaring - pis og spild af tid! TIMER brugt på at forberede så hesten bare står SNOR lige og ligner et glansbillede. Kunne ikke blive mere dressurklar. ÆV! Frustrationen endte i tårer på vej ud af ridehuset - fordi jeg ikke fik vist hesten frem! Jeg kunne ikke finde roen til at lynterpe det program dommeren ville se - bogstaverne og ordene hoppede rundt på kryds og tværs af hinanden, ikke sagen i et dressurprogram. Kæmpe skuffelse. I morgen skal vi springe - det ved man hvad er - og så har hesten været inde i ridehuset og glo på dommertårnet. Vi glæder os - afsted igen med os. Han opførte sig eksemplarisk - minimalt med ballade over de andre, lå perfekt og let i hånden - overgangene flød og var lækre og ubesværede - med andre ord var han en sand drøm at ride.. Jeg vidste, VIDSTE at jeg havde fundet en fin hest i ham..

Jeg elsker mit liv..!