Jeg er kommet helt ud af at skrive. Når jeg læser virkelig gode bøger får jeg igen lyst til at skrive. Jeg har lige læst sidste side i Jennifer Egans 'Look at Me'. Hun er virkelig en skarp forfatter. Jeg lapper hendes iagttagelser og formuleringer i mig. Jeg prøver at forestille mig, hvordan hun har iagttaget personer, mimik, detaljer, samfundet, historien og alt mulig andet og katalogiseret det i noter eller hendes hjerne, og derefter vævet det hele sammen omkring en romanidé. Når jeg læser hende, kommer jeg selv til at iagttage skarpere. Jeg husker detaljer og begynder at formulere essenser ud fra de personer; venner, bekendte, kollegaer og tilfældige, jeg møder i min hverdag. Der er så mange ting, som har betydning, når man tænker over dem. Så mange ting, som kunne udgøre komponenter til en interessant historie. Jeg får det bare ikke lige skrevet ned.

Jeg burde bare åben min computer og gøre det hver gang jeg tænker en sætning. Altså hver gang jeg tænker en skriftlig sætning, og det gør jeg hele tiden når jeg læser. Så tænker jeg ting om ting, så fabulerer jeg videre. Så kan jeg ikke lade være. Men dovenskaben (og sygdom) har overtaget mig. Men måske er jeg på vej ud af dynerne. Jeg føler mig stærkere, friskere.

Så nu er det måske tiden til at få skrevet og produceret. Men der er også så mange andre prioriteter i mit liv, det er svært at få tid til dem alle. Det slår mig lige nu, at der i mit liv er en udpræget mangel på prioritet. Jeg vil have det hele, blive god til det hele og derfor opnår jeg intet. Jeg burde have et langt mere ensidigt fokus. Blive virkelig god til én ting. Have kun ét mål. I stedet rykker jeg mig ikke ud af stedet på nogen parametre. Der sker intet.
Og så klog kan man være uden at være i stand til at handle. Great.

Lige nu kan jeg eksempelvis ikke bestemme mig for, om jeg skal skrive eller læse. Det er næsten midnat og i virkeligheden burde jeg sove. Mit arbejde er blevet nemmere, men også kedeligere. Det er en situation, er kunne udnyttes, hvis prioriteten var min skrivehobby. Men i stedet er jeg utilfreds både med mit arbejde og min fritid. Dumt ikke?

Mit første mål må være at træne skrivemusklen - og hvor gør man det bedre end på Pennen?