Tanker om vægge med udsmykning

Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
9 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
3 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
1 år, 11 måneder siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
10 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
11 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
10 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
9 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
4 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
Nogle har hængt stofkvadrater på væggene. I forskellige rødlige, grå og lilla nuancer. Altså, ideen er fin, for her, hvor jeg arbejder, er der lange, monotone (hvide) gange, kun afbrudt af uniforme døre og et enkelt firmaskilt her & der. Så udsmykning kan kun gøre helhedsindtrykket bedre.

De hænger i tre, vandrette rækker. Endskønt jeg ikke færdes i hele huset, afslører sig et tydeligt mønster i ophængningen. En 'linje' i midten med tre (flest) kvadrater. Desuden endnu en kvadrat hhv. for oven og for neden. Så man bliver opmærksom på rummet omkring dem. Og imellem dem. Tænker jeg, at der er blevet tænkt. Er der også blevet tænkt: de skal fundere lidt over, hvorfor de samme farver går igen? De skal også fundere over, hvorfor det her er bedre, end fotostater - kvadraterne har nemlig tekstur. Man kan berøre dem og mærke kanter og linjer. Meget bedre end fotostater. Mere moderne. Også meget bedre end plakatkunst og reproduktioner. For det er mindre moderne.

Se, allerede nu, tror jeg, at mine overvejelser er mere omfangsrige, end de ansvarlige bag beslutningen. Kunst er det ikke. Eddermame, er jeg nødsaget til at tilføje. Kunsthåndværk? Ihvertfald ikke unika. Husets håndværkere gik og bandede og svovlede, mens de hang op ('tøsefarver', mumlede en af dem, idet jeg passerede). Flere steder er en af kvadraterne allerede drattet ned og læner sig lidt usikkert op af væggen. Som tænkte den: 'Kommer jeg op at hænge igen med mine slægtninge? Bliver jeg stjålet? Smidt ud? Så hjælp mig dog!'

Det bedste der er at sige om tiltaget er samtidig også det værste. For det er ligegyldigt. Ligegyldig udsmykning, hvis største bedrift er de arbejdstimer der ligger bag projektet, som i sidste ende har genereret indtægt, skat, feriepenge, råvareforbrug, C02-udslip og en masse andet halløj.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tanker om vægge med udsmykning er publiceret 14/01-2015 13:42 af Olivia Birch (Humlebi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.