5 år siden

Jeg er Ross F***** Geller!! (Part 2)

Udstilling
Hanna Fink (...
8 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
6 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
7 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
6 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
2 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
8 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
8 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
6 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
6 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
6 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
6 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
5 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
13 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
6 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
6 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
8 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
9 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
8 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
8 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
5 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
7 år siden
Start?
Christian Ba...
7 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
7 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
6 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
6 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
1 måned, 8 dage siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
3 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
8 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
8 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
6 år siden
Det lader til at jeg kommer til at benytte mig lidt af dette forum et stykke tid. Jeg er på søen og på trods af at jeg har hamrende gode kollegaer, så er der bare visse ting jeg ikke vil dele med dem. En af dem er at min kone ligger og boller med en anden kvinde i MIN seng, i MIT hjem, i MIN trygge rede. Vel og mærke med min vished, men UDEN min velsignelse. Tværtimod ved hun at jeg har det ad helvede til med det. Men hun har altid været pænt retningsbestemt. Er en beslutning truffet, er hun helt kølig overfor andre input.

Så jeg går herude på søen - som en tiger i et bur og kan ikke gøre en skid. Og hvis der er noget jeg virkelig gerne vil, så er det at få sat alt i værk, så hun og jeg kan komme videre i vores liv - hver for sig. Jeg ved én ting - jeg KAN ikke være sammen med hende mere. Jeg får det ubehageligt ved tanken om at hun deler al sin intimitet som ellers kun hører hende og mig til, med en anden. Det kommer i bølger - egentlig ikke som jalousi, men mere som frustration, fordi minderne om alt de sjove og fede ting vi har lavet sammen gennem de 9 år vi nåede at have sammen, blander sig ind i mine tanker. Værst er det om aftenen. Om dagen har jeg det fint - især nok fordi jeg er helt afklaret med hvad der skal ske når jeg kommer hjem. Men om aftenen kommer mismodet... og så denne her stenhårde knude i maven, der ikke sådan lige er til at få bugt med... Havde jeg været hjemme, så havde løsningen været lige for. Rødvin er alletiders (og absolut dummeste) terapi-middel.

Og jeg kan næsten ikke vente på at sige det: "Ved du hvad? Det her går bare ikke mere. Vi vil ikke længere det samme, vi har ikke længere de samme forventninger til- og drømme om hvilken retning vores liv skal tage. Vi kører på hvert vore spor, i hver sin retning. Og det er ikke fair overfor hinanden at prøve at tvinge den anden i egen retning - jeg syntes vi skal stoppe her og gå hvert til sit. Jeg vil skilles"!

Selvfølgelig kan jeg da gå ind på Statsamtets hjemmeside og bruge mit NemID og begære skilmisse herude fra. Og jeg har krav på det, når det handler om utroskab. Det koster 900 kr. Men al den anstændighed som mine elskede forældre har proppet ind i mig, lige fra jeg var på størrelse med en halvflad badebold, forbyder og forhindrer mig simpelthen at gøre dette.

Jeg vil sgu se hende i øjnene, når jeg siger det til hende. Sådan gør ordentlige mennesker.

SGU!

Der er 3 uger til jeg kommer hjem og hold da kæft hvor kan jeg nå meget tankemylder inden jeg står hjemme på matriklen. Scenarierne kan ændre sig mange gange inde i mit hoved.

Jeg har ikke talt med hende siden jeg tog afsted for 1½ uge siden, selvom vi har mulighed for at ringe hjem til ingen penge - jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal sige eller snakke med hende om. Hun virker pludselig fremmed for mig, når jeg tænker på at hun har en affære med en anden kvinde... glemte jeg at sige at denne kvinde også er gift? Det er FANME underligt det her - jeg kan sgu ikke fatte det. Men jeg kan ikke få mig selv til at ringe af to grunde:

1 - Min stolthed og stædighed. Hvorfor skal JEG ringe til hende?
2 - Det ville helt 100% sikkert blive en super akavet samtale. Hvad fanden skal jeg snakke om? Jeg ville OVERHOVEDET ikk kunne lade om om intet er hændt og/eller stadig hænder...

Jeg snakkede med min mor for et par dage siden. Jeg prøvede at lade som ingenting, hun har andre ting at bekymre sig for. Men det er min mor. Jeg er hendes søn og selv gennem en halvknasende forbindelse kan hun sgu læse mig som en åben bog. 3 gange måtte hun spørge mig, indtil hun sagde: "Jeg er din mor, jeg kan høre der er noget helt ravende galt - nu tager du sgu og fortæller mig det"... Og så slap det jo ud. Jeg har naturligvis mine forældres ubetingede støtte, selvom de er gamle og ikke forstår alt hvad der sker i det moderne samfund. Men min mor er en supersej kvinde - hun skulle have have været psykolog. Hun har altid været en mega god lytter og god at spille bold op ad.

Jeg er 48 år - og selvfølgelig finder jeg ud af mine ting selv. Mine forældre skal ikke være bekymrede og det lykkedes mig også at overbevise dem begge om, at jeg har helt fod på alt det juridiske og praktiske. Kæft hvor Statsamtets hjemmeside dog lokker, men jeg holder selvfølgelig stand. Et lille lys er dog, at jeg har bankens ord på, at jeg vil kunne overtage huset (og gælden i huset) uden problemer, så konen kan blive vappet af skødet. Så må jeg se hvor dyrt det bliver, at få hendes navn fjernet.

Men det værste er, at jeg er herude og ikke har nogen steder at rette min vrede og frustrationer hen. Og er helt handlingslammet indtil jeg kommer hjem.

Og så må jeg gøre det jeg også er god til - få tankerne ud gennem fingrene, ned på tastaturet... og ud til jer der gider læse det.

Og tak fordi du gad læse med - der kommer givetvis mere.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg er Ross F***** Geller!! (Part 2) er publiceret 13/12-2015 19:07 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.