Start?
Christian Ba...
7 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
4 måneder, 18 dage siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
5 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
4 år siden
Bogfinke
Peter
6 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
8 år siden
Glyptoteket
Tenna Herman...
4 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
5 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
8 år siden
Er der en mening?
Jønsse
5 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
8 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
2 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
6 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
4 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
9 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
9 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
8 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
5 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
6 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
7 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
8 år siden
Det var en ganske almindelig december dag, jeg havde ikke været i bad, jeg slappede af og var i fuldt gang med at læse til en større skriftlig opgave. Faktisk sad jeg der foran brændeovnen, ved spisebordet i mit ømmeste nattøj og svedte, mest på grund af den varme brændeovnen gav. Mit hår var halvt fedtet og jeg lugtede den der harske sved lugt, som man kan have under armene, jeg var fokuseret og intet kunne rokke mig. Så kommer han gående, jeg lagde egentlig ikke rigtig mærke til ham, før han gjorde sig opmærksom og begyndte at snakke vildt og voldsomt til mig, jeg blev egentlig lidt irriteret. Men hvad skete der også ved at kigge op i fem minutter og give ham lidt opmærksomhed, specielt når nu han også nærmest kom og forlangte det.

Han var egentlig ikke selv specielt smuk at se på, man kunne tydeligt ane at det var en ganske almindelig lørdag, med afslappende tøj og ingen aftaler. Han spurgte om jeg ikke ville med ud og gå en tur, og så kunne jeg også hjælpe ham med at læse træ af senere. Han brugte udtrykket "luft til hjernen", med det mente han at det var godt for mig, at få en pause fra mit studie, og det kunne jeg til dels give ham ret i. Han trak en hue ned over hovedet på mig, jeg trak i nogle støvler og fik nogle barnlige muse handsker på, fra HM til en tyver. Han skyndte sig at hente en pose gammelt brød fra køkkenet, jeg undrede mig lidt over posen med brød, men han sagde bare at det ville han gerne have med.

Vi kørte ind til byen og han parkederede ved en park, vi slentrede ind gennem parken og han hev så posen frem, med det gamle brød, så vi kunne fodre nogle ænder ved søen inde midt i parken. Da vi var færdige gik vi over til vores sted, en lille firkant omridset af dejlige blomster fyldte buske om sommeren, inde i midten af firkanten er der en kæmpe sommerfugle busk, så stor at man ikke kan se over på den anden side af den, men det var jo ikke sommer nu, men blade var der dog på buskene.

Han styrede lidt vores gang, og blev ved med at gå rundt om den her sommerfugle busk, til sidst tænker jeg ved den tredje omgang at nu kunne det altså være nok, nu ville jeg gerne videre, men inden jeg nåede at få sagt noget, tager han et blad fra busken og spørger mig om det ikke er flot, jeg tøver lidt og syntes egentlig bare han opføre sig mærkeligt. Pludseligt hiver han en rød rose formet æske frem, han langer den ud til mig og siger "jeg vil gerne give dig den her", jeg gik i chok og stod bare der og glanede lidt, indtil han gentog sig og rakte rosen endnu længere hen mod mig. Jeg fik et "øh,... Ja,... Tak" frem, meget akavet stod jeg der, med mine ømme vanter og huen trukket ned over ansigtet og så gik han sku på knæ, lige der foran mig, han tog min hånd og kiggede mig dybt i øjnene, og så spurgte han "vil du være min forevigt".

Han tog pusten væk fra mig, og med det samme svarede jeg "ja" og tog så vanterne af, han tog min hånd og gav mig ringen på, 14 carat rødguld, seks diamanter og en kæmpe gul citrin i midten. Han rejste sig, vi kyssede og krammede, og jeg var helt væk i en ros af akavet romantik, det var helt perfekt. Vi tog ind og handlede ind til store røde bøffer, leverede noget træ og tog hjem og nød resten af vores aften sammen, med tanken om at vi nu havde nået et skridt videre, til noget lettere fantastisk sammen.

Dig & Mig

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget D. 12.12.15 er publiceret 13/01-2016 10:14 af Racuelle Heindorf Lomholt (Søs90).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.