5 år siden

Jeg er Ross F***** Geller!! (Still got Mojo)

Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
2 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
6 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
5 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
6 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
5 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
5 år siden
På falderebet
Sean
8 måneder, 19 dage siden
Positive tanker
Ace Burridge...
8 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
9 år siden
Lana Del Rey
Christacia
8 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
5 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
7 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
9 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
6 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
2 år siden
Vandet i dag
SeMig
2 måneder, 16 dage siden
En dagdog?
Kellany Bram...
8 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
8 år siden
En slange i huset
Anastasia
9 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
8 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
9 år siden
Snart 2 måneder er der gået siden jeg sidst skrev herinde. 2 måneder, hvor der egentligt ikke er sket så meget på den juridisk/økonomiske front.

Til gengæld er der sket en hel masse indeni mig selv.

Jeg er ikke længere vred. Jeg er ikke længere ked af det. Jeg går ikke længere rundt med følelsen af nul-værd, min selvtillid og mit selvværd er ikke længere at finde nede under en mødding. Jeg er oppe og stå og knejser med nakken.

Jeg er single - jeg har ikke nogen kæreste. Men der er sket noget - jeg har fundet ud af at denne verden er befolket af af andre søde, kønne, smukke og dejlige kvinder. Og jeg har genfundet mit mojo. Og nu er det pludseligt bare ikke længere vigtigt.

Det er ikke vigtigt at have en kæreste. Det er da dejligt at leve i et trygt forhold, hvor basen er solid og maven bare bliver tykkere og tykkere af hygge og rødvin, men det er ikke afgørende for et godt liv.

Jeg har smidt 15 kilo - og de næste 15 kilo er skemalagt så de kan forvinde inden sensommeren. Og så er jeg altså også slaaaaank. Og når jeg nu tillige har fundet ud af, at der såmænd med tiden nok skal dukke en sød pige op og smadre benene væk under mig, så er det ikke længere vigtigt. Det skal jo ikke bare være en pige/kvinde... Det skal være dén pige der virkelig sender min fornuft og rationelle tankegang til Mars, hende der slukker min evne for sund tankevirksomhed og giver mig en momentan sindsforstyrrelse - forelskelse. Hende jeg vil gøre ALT for... næsten da.

Og hun dukker ikke op endnu - det behøver hun ikke, for så kommer hun for tidligt. Jeg har nogle ting jeg skal have gjort først - noget som jeg kun kan gøre som single og med mig selv som den eneste jeg skal være ansvarlig for.

Jeg vil sgu lære mig selv at kende på en anden måde. Team'e op mig mig selv og mit skizofrene alterego (som jeg lidt selvironisk udtrykker det). Og være hammer egoistisk, indtil jeg atter for lyst til ikke at være det mere. Jeg vil finde de værdier, jeg skal bruge engang og som jeg har brug for at holde fast i.

Og når den tid kommer - så skal jeg nok være klar til at åbne døren igen og lade mig flyde lidt med.

Indtil da vil sgu egentlig bare udnytte de enorme fordele der altså også er ved at være single. Foråret er på vej, dagene bliver længere og længere, mere solfyldte og varmere. Hvor fedt er det lige.

Og mens jeg er mega egoistisk og passer mig selv og de ting jeg har lyst til at lave, kan jeg jo så passende dufte til de roser jeg møder på min vej.

Trukket ind på lavt vand... jeg har det fint, mit humør er tilbage, jeg har overskud i hverdagene, sover som en sten om natten, har masser af kampgejst i forhold til juraen der stadig buldrer løs omkring økonomien, jeg ser langt flere fordele end begrænsninger i singlelivet (og ved GUD jeg udnytter dem)...

Og min eks-kone? Hun fylder mindre og mindre i mit hovede, min hverdag og fortrukne samtaleemner.

Det skal sgu nok gå altsammen - de udfordringer der er, blandt andet salg af hus, må hænges lidt op på min store tålmodighed. Hastværk er lastværk (og gæld).

Hvorfor ikke bare nyde huset og haven mens man har det - indtil det er solgt. At jeg kan komme videre med mit liv, afhænger jo ikke af hvor jeg bor, men hvor jeg er indeni.

Og det sted ser ret godt ud lige nu :-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg er Ross F***** Geller!! (Still got Mojo) er publiceret 07/04-2016 22:48 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.