Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Kaos?
Per Z
9 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
3 måneder, 1 dag siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
9 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
7 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
1 måned, 8 dage siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
7 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
4 år siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Så er det i morgen, at jeg får nøglerne til den nye lejlighed. Jeg har taget fri, og dagen kommer nok mest til at gå med at flytte det essentielle fra den gamle til den nye lejlighed.

Det vil sige mine møbler flytter jeg først om halvanden uge - først skal der males og ordnes. Mogs kommer og bor i den gamle lejlighed fra onsdag til lørdag, hvor der er Distortion. Min mor kommer og hjælper med at male fra søndag til tirsdag i næste uge. Jeg selv skal til bryllup fra lørdag til søndag. (Der kommer én hot single-dude til brylluppet - og jeg har lige stjålet en ansat fra ham, så der er grobund for en sjov samtale) Så ugen skorter ikke på begivenheder.

Dagen i dag bruges på at tømme mit loftsrum. Jeg syntes ikke jeg havde så meget gemt væk deroppe. Men jeg er ikke engang halvvejs færdig med at tømme. Mine ben syrer til, og jeg må have mig en pause. Efter middag skal jeg ud og drikke iskaffe med hipster-smølfen. Jeg ser ikke så meget til hende for tiden. Hun kan være sådan lidt irriterende over-hipsterficeret vegetar-avantgarde, men hun er efterhånden en af de eneste single-veninder jeg har tilbage i København.

Sidste uge var der den store event på arbejdet. Jeg havde virkelig glædet mig, og nok også drømt en del om, at der skulle ske et eller andet med Den Anden Afdeling. I stedet måtte jeg indse, at det med Den Anden Afdeling i stedet helt skal afskrives. Har fået et mere tydeligt indtryk af, at han er al-over the place. En lille udspekuleret ulv og æggestokke-hvisker i fåreklæder. STOL ALDRIG PÅ DEN LAVE MAN - som min bøsse-dæmon-ven altid har sagt. Fordi DEN LAVE MAND ikke fra naturens side er udstyret med genetisk tiltrækkende højde og drøjde, så har han i stedet lært sig mange strategiske og taktiske tricks som kompensation for den manglende højde. Det gør ham uberegnelig. Torsdag aften var jeg lidt depri over 'tabet' -mere fordi Den Anden Afdeling var blevet et eller andet håb, jeg klamrede mig til i den tykke og ubehagelige suppe af afsatte mænd eller datingapps. Men nu kan jeg mærke at jeg faktisk har det ganske behageligt med den beslutning. Jeg har hele tiden haft uendelig svært ved sådan helt at se os som et par. Særligt, når jeg inkluderede min arbejdsplads i tankerne. Tanken om at skulle fortælle min chef at jeg dater en anden af hans ansatte... Gys. Nej. Jeg sætter en stopper for det.

Den Anden Afdeling har ellers lige foreslået, at vi skal holde fredagsbar d. 10 juni. Jeg glæder mig nu ikke nær så meget, på den anden side, vil det være den perfekte lejlighed til at skabe den fornødne afstand og signalere den rette status på vores 'forhold'.

Er du syg, jeg glæder mig til at sippe kold hvidvin på taget...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget STOL ALDRIG PÅ DEN LAVE MAND er publiceret 29/05-2016 11:17 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.