råb
Halina Abram...
1 år, 11 måneder siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
6 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
8 måneder, 11 dage siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
4 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
3 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
2 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
4 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
3 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
3 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
3 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
1 måned, 16 dage siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
5 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
11 måneder, 13 dage siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
3 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
2 år siden
Jeg trives i kaos, i uvidenhed. I et virvar af uhåndtérbarhed, kan jeg findes. I toppen af træets krone, seks fod over jorden, sidder jeg - uden at skænke min højdeskræk en tanke. Jeg eksperimenterer med tilværelsen, og gambler med livet. Jeg påbegynder et nyt kapitel, skribler og skrabler - alene, og i fællesskab med de få individer som kan udstå mig, min revnede, ustabile tilgang til spillet.

Jeg spiller det, dette fucking spil - men tager mig kun af de mest grundlæggende reglementer. Der er et utal af regler der er nødvendige at kende - en forudsætning for social accept, for eksistens. Jeg stiller mig op på åben gade, og illustrerer for en bekendt hvordan jeg har det. Det gør jeg bedst fysisk, midt på Nørrebrogade, ved at lave samlejebevægelser ud i luften. "Jeg føler mig, foroverbøjet ind over bordet - og taget i røven!"

Jeg igangsætter projekter, og afslutter dem på halvvejen. Jeg øser op på tallerkenen, men spiser kun halvdelen - metaforisk (at det overhovedet er nødvendigt at påpege - vi skal jo til hver og en tid huske, at der eksisterer mennesker som intet har. Det er afsindig vigtigt at vi husker at få en knude i maven, når vi gør sådan noget.)

Men fuck det. Jeg er færdig med at læse, at studere, at terpe faglitteratur, at leve op til en titel som jeg ikke engang ønsker. Jeg er - som førnævnt - drevet af at arbejde. Jeg vil tage et par sider ud af denne fandens, uendelige lorteroman, og bare arbejde i et par år - for penge.

Og ikke for en uddannelses grad, ikke for en titel som jeg febrilsk løber forpustet efter at opnå. Jeg tror ikke på, at jeg nødvendigvis er født ind i denne verden, for at skabe karriere inden for ét specifikt felt. Det nægter jeg i hvert et fald. Til gengæld er jeg glad, for jeg trives i min egen kaotiske verden, hvor fremtiden synes sløret, og strukturen er skrøbelig.

Jeg har en masse bolde i luften, men aner ikke hvordan fanden man jonglerer. Jeg snakkede med en potentielt kommende arbejdsgiver i går, og snakkede med min chef i foregårs - han sagde at det snart vil blive annonceret, at jeg er blevet valgt som årets, ikke månedens - men årets medarbejder, derfor får jeg fribilletter til Copenhell i år, og der er ellers udsolgt. Det er fucking fedt - hvem skal se Ozzy Osbourne? Det skal jeg.

- Kasper Lund

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Karrusellen af Kaos - Kasper Lund er publiceret 10/06-2016 11:35 af Kasper Lund (Dynamikken).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.