2 år siden

Og... og lidt mere og...

Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
5 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
3 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
9 måneder, 6 dage siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
4 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
5 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
4 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
4 måneder, 13 dage siden
At hjælpe andre...
Kianna Kitte...
2 år siden
Designer eller ikke desig...
Kianna Kitte...
2 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
3 år siden
Tilståelsen...
Kianna Kitte...
2 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
4 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
3 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
7 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
10 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
9 måneder, 27 dage siden
En dagdog?
Kellany Bram...
7 år siden
At være en skaldet kvinde...
Kianna Kitte...
2 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
5 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
7 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
12 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
1 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
4 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
5 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
1 år, 7 måneder siden
Vi væver jo bare
spinosi
4 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
11 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
1 år, 8 måneder siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
11 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
7 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
7 år siden
Påske
Hanna Fink (...
6 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
3 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
6 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
11 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
5 år siden
Happy Pride Week!
Kianna Kitte...
2 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
6 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
5 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
7 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
7 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
2 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
4 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
12 år siden
Jeg ved ikke hvad jeg skal betragte Fyldepennen som. Jeg er ikke forfatter. Jeg er ikke digter. Men jeg kan bare godt lide at fjerne fokus fra alle andre ind imellem og rette det lidt på mig selv og så ellers sidde og skyde skylden for alle mine små genvordigheder på alle andre end mig selv - velvidende om de tre fingre der peger tilbage på mig, mens min pegefinger krampagtigt peger på så mange som muligt.

Og det er så her Fyldepennen kommer ind i billedet - her kan jeg forholdvist "gratis" trykke tingene af og ind imellem få lidt respons, der ind imellem giver mig et kærligt ment los i røven og andre gange et lille klap på skulderen.

Jeg tog afsted for 14 dage siden - stemningen var lidt klemt mellem min kæreste og jeg. Hun mener jeg havde skuffet hende mandag aften, ved at tage ned til en kammerat og drikke to øl. Omvendt fattede jeg ikke hvor den lige kom fra - jeg var hjemme hos mig selv og ved at vaske tøj og klare de sidste ting inden jeg skulle langs om onsdagen. Og vores aftale lød på at jeg skulle komme op til hende tirsdag eftermiddag. Jeg var alene hjemme hos mig selv - ingen forpligtelser udover at være i godt humør, ingen at stå til ansvar for, andet end mig selv. Så mens tøjet buldrede rundt i maskinen tog jeg over til min kammi gennem 20 år. Snakkede i 4 timer - drak to almindelige øl og 3 medbragte Nordic, så jeg kunne køre hjem igen. That's it.

Og det udtrykte hun lidt skuffelse over om onsdagen, tidlig morgen inden hun kørte mig til toget. Fattede ikke en tøddel, men mente det primært måtte være hendes problem.

Hun har rystet det af sig og kommet videre, stadig den glade pige at snakke med - mens jeg går og ser store røde lamper der blinker advarende. Og som hos enhver anden kvinde, er hendes intuition et ret fremherskende træk. Selvom jeg egentlig sagtens kan lægge det fra mig, når jeg snakker i telefon med hende, så aner hun der er noget jeg skumler over. Jeg vil ikke tage snakken i telefonen - det er simpelthen for åndsvagt. Men det er også synd for hende, at hun føler noget er galt. Vi må have den rettet ud når jeg kommer hjem.

Og oveni det, så blev jeg efter 6 dage ombord, angrebet af smerter i bughulen. De startede om aftenen og jeg troede faktisk bare at det var luft. Men dagen efter var de blevet stærkere og jeg tænkte bare: "Hold da op, jeg vil nødig være i nærheden af mig, når den prut suser ud fra mit legeme"...

Og om eftermiddagen gik det galt - en følelse af en sløvt spyd lige ind i venstre side. Vi lå heldigvis til ankers ud for Aberdeen, så jeg blev sejlet ind og undersøgt - og indlagt med det samme. Og her var det så at elefanten lige skulle give opvisning i glasbutikken, det holder den (jeg) jo meget af. Sender en sms til kæresten, som jeg vidste var på arbejde og derfor ikke ville forstyrre hende med en opringning:

"Hej skat, lad nu være med at blive nervøs. Jeg er OK, men er blevet indlagt på hospitalet i Aberdeen - noget bøvl nede i bughulen. Jeg skal skannes imorgen tidlig, så tager de stilling til om det er noget der kræver en operation - de har en mistanke om en betændt rift eller revne i tarmen. Vi snakkes. Knus"...

Jeg burde nok have tænkt lidt mere over ordlyden, inden jeg fyrede den af...

... og jeg ved ikke helt hvilken reaktion jeg egentligt havde forventet fra hende... jo måske at hun lige tog 10 sekunders pause, læste beskeden, tænke "fint nok"...og fortsatte jobbet i tryg vished om jeg var OK. Det havde jeg jo skrevet jeg var.

Reaktionen var en lidt anden. Min telefon bimlede mens jeg var ved at kante mig op i min tildelte seng på stuen, hvor der lå 3 andre (rare skotter). Og jeg tog den selvfølgelig. At sige hun var panisk, er en kraftig overdrivelse, men inden jeg fik hende talt ned, havde hun allerede fået fyret alle mulige planer om at levere ungerne og hunden til deres far, melde fra på jobbet og tage til Kastrup for at finde første bedste og dyreste flyver til Skotland, af. Jeg skulle ihverfald ikke være derovre alene (som om jeg lå i en stråhytte ude på den afrikanske svannah uden for al civilisation).

Jeg fik beroliget hende med, at jeg VAR ok, og fik smertestillende (det var så en lille hvid løgn - det kom først senere, da jeg måtte overgive mig) og at der var 100% styr på det - det var til gengæld sandt. Min arbejdsgiver har en dansk repræsentant i Aberdeen og han var på vej ud til sygehuset. Og ydermere så er Aberdeen nærmest mit andet hjem, har været her utallige gange ifm jobbet - jeg stortrives med skotterne og følte mig absolut ikke som Palle alene i verden. Det lykkedes mig at få talt hende fra alle planerne om en redningsaktion - aj, det er en overdrivelse, men jeg var ikke i tvivl om hvorfor det er jeg elsker hende så meget. Hun er sød, kærlig, omsorgsfuld og tænker først og fremmest på alle andre end sig selv.

Men jeg indrømmer at jeg savnede hende - og det sagde jeg også til hende. Men hun skulle ikke kyle flere tusinde kroner efter en flybillet.

Jeg blev udskrevet efter 3 dage - bevæbnet med en ordenlig røvfuld medicin. Lægerne havde beordret mig til at tage hjem til DK og holde mig i ro i 14 dage, inden jeg kunne påbegynde arbejde. Jeg så lidt anderledes på det - skibet lå stadig til ankers. Og eftersom det er mig der er skipper, kunne de sgu ikke rigtigt sejle nogen steder, før jeg havde fået min røv ombord igen.

Og det meddelte jeg så lægerne. De gloede på mig som om jeg var skvattet ned fra Pluto, lige for øjnene af dem. (Rederiet havde dog en back-up de kunne sende, såfremt det gik så galt, at jeg skulle opereres, men det sagde jeg ikke noget om).

Så jeg fik min rygsæk fyldt opp med to forskellige slags antibiotika, en masse kodein og panodil. Samt en enorm bøtte med laksativ i pulverform, til at røre op i vand, da hele fordøjelsessystemet valgte at gå fuldstændigt i stå - og det stads jeg fik, smager virkeligt af helvede til. Kokken herude har så lavet en eleksir af ingefær, appelsin, chili og nogle andre ingredienser. Det smager nowet bedre, uden at smage vildt godt. Og det virker, skal jeg hilse og sige.

Så pulveret er røget ud til fiskene, så kan de skide sig selv halvt bedøvet.

Kæresten er nede på jorden igen og rolig og glad. Jeg fik forresten en kalendermed fra hende. Hendes unger og hende lavede sådan en rød snor med små klemmer med hver sit tal. Og i hver af dem, hænger der et lille chokoladeæg. Ret sødt.

Skibet er begyndt at antage form af Kartoffelavlers Sand's hjem. Kartoffelwoman ville være stolt af os. Vi fik fat i en hel masse karton og papir i forskellige farver i Aaberdeen og skisbassistenterne er begyndt at konkurrere om hvem der er mest produktiv i forhold til at lave hhv. julestjerner og kæder (guirlander). Skibet er snart hyllet ind i alt det. Og på lørdag og søndag er det konfektdag. Vi har 6 kilo marcipan, 3 kg nougat, masser af mandler, dadler, blokchokolade, frugtfarve, romessens osv. Jeg aner et forestående orgie - og hvor fanden skal vi gøre af alle de færdige ting???

Nå, det skal nu nok blive hyggeligt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Og... og lidt mere og... er publiceret 13/12-2017 17:37 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.