Mmm.. Ingen følelse stikker den i øjeblikket.

Efter at have skrevet et langt, tankefuldt indlæg som endte i skraldespanden fordi hverken edge, explorer eller chrome kunne få gang i "Gem dagbogsindlæg"-knappen, sidder jeg tilbage og føler at jeg mangler at fortælle. Ikke fortælle jeg ikke har fået følelser fra hjertet - det har jeg - intet af nåede imidlertid at blive gemt.

Teak er blevet bedre til følelser. Langt bedre, end han var engang. Jeg er blevet langt bedre til at kommunikere og nøej hvor er det tilfredsstillende at kunne åbne munden og bare få sagt det der nager. Det kommer ud, bliver vendt - og sjældent er verden helt af lave.

I går sendte han en digital gave med teksten "I love you". Lige midt i hverdagen. Hos os er det ikke den slags man ødsler med, for det er der ikke behov for så det er stadig magisk, når det sker.

For et par dage siden, var jeg nede og irriteret over min nye vane med at overskride deadlines med vilje - ikke fordi jeg ikke kan nå tingene, men fordi jeg...bare ikke får det gjort!

Her til aften har jeg mega nailet en af de deadlines! Der mangler kun en korrektur som Teak skal lave og så kan den blive sendt afsted og være klar til i morgen. Meeeega optur!
Huskelisten med to-do'er til i dag er langt fra til at krølle sammen endnu, men jeg er godt på vej.
Uhuuu, det føles godt.

Følelsen af at tilfredsstille både sig selv, men sørme også at indfrie andres forventninger er en af de bedre at futte fløjtende ud i stalden med, på denne blæsende, kolde, kedelige alene-hjemme aften.

Well well.