men ... jeg lå på sofaen i går aftes, og kom til at tænke på 'hvad nu, hvis jeg pludselig var væk ?'. Død. Pigerne bor jo p.t. hos deres fædre, men hvem skulle 'binde dem sammen', hvis jeg pludselig var væk? Og besluttede at jeg ville tale med mit 'blågulemonster' om det på et tidspunkt. Det er aldrig noget vi har talt om før, endsige nævnt for hinanden.
Da vi fik i seng, kiggede han længe på mig, og sagde at der var noget han måtte tale med mig om... at han godt vidste det måske virkede underligt, men at det altså var vigtigt.

Og så kom den .... 'Skat, hvis der nogensinde skete mig noget - vil du så sørge for at 'A' får det godt? Sørge for ham? For mig?
Jeg kiggede bare på ham... hvordan kan akkurat de samme tanker ramme os akkurat samtidigt?

Tidligere på dagen havde vi kørt A tilbage til sin mor, efter en uges ferie her i det fynske - og vi havde passeret et biluheld på motorvejen .... men det er jo ikke første gang i de seneste 2 år, at vi har passeret et biluheld .....

Kærligst fra TW der ved, at sker der hende noget - er hendes prinsesser i de bedste hænder .....