Weekend, morgen/formiddag i sommerhuset
Peter i arbejdstøj, der klatrer rundt udenfor og arbejder på at få udestuen op at stå

Bare fred og ro. Vi har sovet længe – lige til vi vågnede helt af os selv uden forstyrrelser af nogen art. Den helt fantastiske følelse af – ja, lykke måske… - ved at stå op til duften af nylavet kaffe og et færdigt morgenbord, da Peter kaldte på mig, og bare sidde der til vi ikke gad mere..!

Hverdagen er ofte stress og travlhed, og derfor er denne kontrast så skøn at opleve – bare en gang imellem..!

Invitationen til Fyldepennetræf har givet mig mange tanker – specielt da om, hvad det er, der gør livet værd at leve. Det er et rigtig godt oplæg, synes jeg, og man kan finde så mange ord at sige om det, men jeg håber da, jeg får noget brugbart ud af det i sidste ende. Mit største problem er nok fremlæggelsen af det – det ER altså ikke mig, sådan at rejse mig og føre mig frem i en forsamling. Ja – nu må vi se, hvordan det går…. Jeg kan jo også bare udlevere en fotokopi til hver af denne dagbog, for en morgen som denne gør i høj grad livet værd at leve :O))

Jeg ved såmænd ikke, om jeg har så meget mere at fortælle lige nu. Jeg vil se at få noget tøj på m.m. for når Peter er færdig med at klatre rundt, vil vi begive os ud på en travetur i skoven her omkring. Jeg håber, solen kommer lidt frem - jeg elsker skoven i efterårstøjet, specielt når solens stråler leger i de gyldne farver.

Jeg håber I må få en rigtig god weekend derude – nyd nu bare solen og det gode vejr, vi er blevet lovet..!

Kærligst
Wildrose