16 år siden

...ingen-tårefyldte-drinksglas

Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
7 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
2 måneder, 2 dage siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 1 måned siden
Gode dage forud
David Hansen...
26 dage siden
Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
9 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
10 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
Jeg blev seksuelt misbrug...
Ansu Orheim ...
6 dage siden
The same old storie
Julia Stampe
6 år siden
Spejle
Marie Martin...
10 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
8 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
7 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
8 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
9 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
7 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
11 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
9 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
10 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
8 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
6 år siden
Pandekagekomfur
Peter
10 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
10 år siden
AT forløb
Coleen
10 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
10 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
8 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
15 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
10 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Jeg vågnede op fredag morgen i min bedste vens seng. Jeg havde sovet hos ham, fordi jeg havde stået uden tag over hovedet dagen forinden. Klokken havde passeret elleve om formiddagen, og Patrick* var på arbejde. Jeg gik alene og tullerede rundt i huset. Jeg presterede at rydde op i stuen og i køkkenet. Jeg fik støvsuget og luftet ud. Senere gik jeg i køkkenet og bagte friskt franskbrød og chokoladekage. Vi skulle have gæster om aftenen, for Patrick og jeg ville holde fest.
Hele dagen gik jeg og tænkte på kærligheden. Patrick og jeg har nemlig følelser for hinanden, men min ekskæreste Kasper elsker mig utrolig meget, og jeg ved at jeg også elsker ham!

Hele dagen havde jeg gået og tænkt på det, og pludselig havde jeg fået et tudeanfald. Jeg satte mig på køkkengulvet og græd så inderligt meget, fordi jeg ikke forstod ét ord af det hele, men ud skulle det. Patrick kom hjem senere på aftenen og fandt mig sidde forgrædt på køkkengulvet. Kagen og brødene var færdige, og de stod på køkkenbordet i deres forme. Han satte sig ved min side og slog armene om mig. Hans eneste ord var; "Vi ser tiden an..."
Vi havde siddet et stykke tid på gulvet og holdt om hinanden, og da jeg havde hulket en færdigt, rejste vi os fra gulet. Jeg gav ham en tæt kram, det er min måde at sige tak på. For mig er handlinger vigtigere end ord. Han krammede mig igen, og mens han forberedte aftensmad gik jeg i bad.
Da jeg kom ud af badet, overtog jeg madlavningen mens Patrick gik i bad. Vi skulle have korteletter i paprikasovs, som er en af mine livretter. Jeg gik og dækkede bord, da jeg hørte bruseren slukkede. Der gik små tre minutter og døren til badeværelset gik op. Patrick kom ud iført et håndklæde. Han stillede sig foran mig, og lagde en hånd på min kind.

"Jeg håber virkelig, at vi snart finder ud af hvad der skal ske."
Jeg kiggede bare på ham, og mærkede den prikkene fornemmesle i næsen som fremkommer lige inden tårene tager form. Jeg kunne se i hans øjne, at han også var ked af det, men jeg var ikke helt sikker på hvad. Hans hånd duftede skønt af sæbe, og jeg havde den dybeste lyst til at lægge armene om hans hals og kysse ham på munden, men inden jegnåede så langt, fik han vendt sig om og bevæget sig ud i gangen og videre ind i sit soveværelse.
Jeg fik dækket bordet og øst mad op til både Patrick og mig. Jeg havde sat mig, da han kom tilbage for at spise. Jeg havde det egentlig rigtig godt med, at han var der hos mig, men alligevel ville tårerne gerne frem.
Vi spiste maden stille og roligt, mens vi begge sad i vores egne verdener. Jeg spekulerede over, hvor tit jeg egentlig er ked af det over, at jeg elsker én men er forelsket i en anden, og hvad jeg ender med at gøre ved det hele. Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker det igennem, og hvor jeg ikke laer en tåre fælle på grund af det.

Patrick brød mine tanker; "Det smager nu altså pragtfuldt!"
Jeg så op på ham, let overrasket, og smilede. "Ja, det smager rigtig godt."
Han smilede til mig, og strækte armen ind over bordet, for at nå min hånd. Han tog fat om den og klemte den lidt.
"Uanset hvad der sker, om du vælger mig eller Kasper, så skal du bare vide, at jeg vil acceptere dit valg ligemeget hvad, men hvis du vælger Kasper for at få mig ud af dit liv, kan du godt droppe det, for du får aldrig lov at forlade mig, så jeg skal sidde uden dig i mit liv!" Han smilede stort.
Jeg smilede og mærkede de let rødmende kinder blive varmere. "Jeg vil aldrig lukke dig ud af mit liv!"
Det er jo dejligt at blive bekræftet, ik'?

Efter maden ryddede vi af og stillede i opvasken. Der var ca. en halv time til gæsterne skulle komme, så vi gik hver til sit og gjorde os klar. Den første gæst kom, mens jeg var ved at lægge makeup. Det var Louise. En af Patricks veninder, som jeg ikke havde mødt før. Hun virkede rigtig sød, og hun grinede nemt. Det skulle nok blive en god aften.
Efterfølgende kom de andre gæster dumpende en efter en, og inden vi så os om, var vi 19 mennesker. Der blev stillet diverse flasker sprut på bordet samt øl og sodavand, og ingen holdt sig tilbage.
Jeg satte et glas til læberne med hot 'n sweet, drak det i een mundfuld og mærkede derefter den brændende fornemmelse gennem mit spiserør og ned i maven. Patricks bedste ven, Anders, skænkede øl i mit andet glas og startede druksangen:
"Ka' Laura, ka' Laura, ka' Laura drikke ud..." og så måtte jeg jo vise, at jeg kunne drikke ud.
"Seføli', seføli', seføli' ku' hun det..." og sangen fortsatte til alle havde drukket ud.

Da klokken nærmede sig tre om natten, kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at blive træt. Jeg var smadderfuld, og det var fjerde gang på to uger, vi havde holdt fest. Nogen af gæsterne var begyndt at gå. Patrick var meget træt og fuld, hans øjne var helt røde. Mine var ikke meget bedre, så Anders måtte bede gæsterne gå da klokken nærmede sig fire. Han smed Patrick og mig i seng, og gik selv som den sidste.
I sengen lå Patrick og jeg og snakkede lidt om aftenen. Det havde været en helt fantastisk aften igen, for så snart man sætter læberne til de ingen-tårefyldte-drinksglas forsvinder ens sorg. Det er en befriende følelse der opstår i kroppen, lidt ligesom når man er forelsket.
Under dynen mærkede jeg Patricks hånd famle rundt. Den sad vist fast i dynebetrækket. Han stønnede let, som om noget irriterede ham meget, indtil hans hånd fandt et hul i betrækket og kom fri. Han følte efter på min mave og følte så lidt rundt omkring, indtil han fandt min hånd. Han tog fat om den, klemte den lidt og flettede sine fingre ind i mine. Jeg vendte mig om, så jeg lå med ryggen til ham. Han lagde sig helt ind til mig, som når man ligger i ske. Det var så dejligt at mærke ham bag mig, at han bare lå der og lå...

Jeg havde en hyletone i begge mine øre, og jeg kunne høre pulsene i hovedet. Det var forfærdeligt, men det har jeg aldrig efter fester, og dem har jeg været en del til inden for de siste to uger. Jeg kan godt lide at være fuld, og især fordi jeg ikke får så store tømmermænd dagen efter. Jeg bliver højst lidt svimmel...


*Alle navne er opdigtede.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget ...ingen-tårefyldte-drinksglas er publiceret 03/01-2008 14:35 af Mich Nielsen (Milis).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.