Øv, øv, øv - så begynder mit skide ar at vokse igen! Satans osse!

Men det er selvfølgelig også ved at være to-tre år siden, jeg blev opereret sidst.

Siden jeg som 13årig fik de første piercinger i ørerne, er det gået galt. Jeg nåede at få tre huller i hvert ører, da der begyndte at danne sig arvæv rundt om selve piecingen. I første omgang nøjedes jeg med at tage ringene ud, men det hjalp altså ikke.

De første to-tre gange jeg blev opereret, gjorde hudlægen det selv. Derefter blev arrene værre, og han sendte mig til plastikkirurg, der har opereret mig tre gange nu.

Sidste gang var det kun arret på venstre ører, der voksede (og heldigvis på bagsiden af øret). Da jeg blev skrevet op til operation, var arret på størrelse med en hasselnød, men den lange ventetid gjorde, at det nåede at vokse sig på størrelse med en stor valnød(!), før jeg kunne få det fjernet. Til sidst kunne jeg slet ikke ligge på venstre side pga. arret, og jeg begyndte at isolere mig, fordi det var pinligt, når folk gloede på det ret klamme ar.

Anyway, det er det, der nu får mig til at tænke, at jeg heller må få bestilt tid til operation i rigtig god tid denne gang. Men det er sgi'sme også satans, at der bliver ved med at vokse. Jeg har aldrig hørt om andre, der havde lignende problem, og hver gang jeg kommer ind til hudlægen, ørelægen eller andre, skal de altid studere mine ører.

Nå, det var da godt, jeg ikke i sin tid nåede at få lavet flere piercinger! Det kunne have være kønt at rende rundt med sådan et ar på næsen, i læben eller lignende.

Men det er alligevel provokerende, at jeg ikke kan have hul i ørerne, få lavet tatoveringer eller andet. Nu er det ikke fordi, jeg kunne drømme om at få lavet en tatovering, men alligevel ...

Håber ikke, jeg nogensinde får blindtarmsbetændelse, skal have lavet kejsersnit eller lign. Det kunne blive kønt at rende rundt med sådan en "lynlås" dansende henover maveskindet!