Super kort fortalt fandt jeg sammen med børnenes far igen. Det har sine op- og nedture.
Jeg vil så gerne tilliden og respekten, men for fanden det er svært. Der dukker hele tiden nye ting op, som giver mig chok og skærer i mit hårdt prøvede hjerte.
Først fandt jeg jo ud af, at han var på scor og søgte elskerinder, mens vi var sammen. Dernæst at han havde været på dating siden jeg var indlagt med depression i 2007. Det rider mig som en mare at tænke på, hvad der er foregået. Jeg blev indlagt, fordi jeg pludselig huskede alt, hvad der var foregået af incest og andre overgreb, mens jeg var en helt lille pige. Det var mit livs kamp, og tanken om, at han ikke kunne vente på, at jeg kom hjem, er hjerteskærende.

For en måned siden fandt jeg ud af, at han i årevis har mødtes med en kvinde i Ribe, når han var på rejsearbejde. Han siger, at de bare mødtes og drak øl. Men tør jeg tro på det?

Vi har haft det godt sammen og han påstår, at han har fortrudt det hele og slettet alle profiler. Langsomt forsøgte vi igen at bygge vores lille familie op.

Sidste uge modtager han så en mail fra endnu en sexside, om at der er kommet post til hans profil. Jeg opdager det tilfældigt, fordi jeg serverer en kop kaffe for ham foran computeren, da den tikker ind. Han siger, at det er en profil, han har glemt at nedlægge.

For nogle uger siden skulle han til fest med nogle andre mænd. De mødes en gang om året til ålgilde og snaps. Det slutter klokken 23.30. Jeg skulle hente ham, men han ringede ikke. Klokken 2 sender jeg en sms og spørger, om han snart vil hjem, da det jo sluttede for timer sider. Han flegner ud og bliver aggressiv over at jeg tillader mig at sende en sms, når han er til fest.
Dagen efter skulle vi købe konfirmationstøj til den yngste sammen. Men han kører en tur, og giver ikke lyd fra sig i 5 timer og tager ikke tlf eller svarer på sms. Da er han faldet i druk og bliver total kynisk og ondskabsfuld, da han endelig vender hjem. Det var en hård uge, inden han blødte op.

I forgårs fejrede vi så vores søns fødselsdag. Da endte det med at alle kørte allerede kl 20, fordi han diskuterede og skændtes med gæsterne og var provokerende. Da de var ude af døren spurgte jeg, hvad der lige skete for ham. Men jeg skulle ikke bryde mig om at blande mig i hans måde at være sammen med andre på, så kunne jeg bare skride. Hvilket jeg gjorde et par timer. Han fik så overbevist børnene om, at jeg havde forladt dem og fundet en anden, så jeg måtte tilbage og berolige dem.

Siden har han været iskold og ved det mindste, jeg gør forkert, farer han op i en spids. Jeg ved, at det går over, men det er så koldt og hårdt at være i. Og jeg trives ikke i kulde. Jeg tør ikke sige noget til ham, for det går ud over både drengene og mig.

Jeg ved godt, at jeg burde pakke mine ting og køre ned i mit eget hus, men vil ikke være den, der ødelægger alt igen.

Men jeg har det frygteligt og er en stor blodig klump indeni igen...